Onsdags-deal

Det er altså luksus at have tid til sig selv og kun til sig selv. Jeg tænker ikke på tid til at gå og lave praktiske ting for sig selv, men tid til kun at lave det man selv kan li’.

En af mine kollegaer har for eksempel fået indført at hver onsdag aften er ‘hans aften’. En aften hvor han spiller computerspil. Kæresten tager sig af børnene og det praktiske, og han laver lige præcis det han har lyst til. Det er deres onsdags-deal. Jeg synes det er så godt, og I skulle bare se hvor glad han er næste dag på jobbet.

Jeg har også en onsdags-deal. En onsdag om måneden mødes jeg med en flok skønne tøser til ‘Krea-aften’, hvor vi laver alt muligt kreativt lige fra hækling til perleplade-grafitti til læder armbånd, og i morgen er det onsdag = Krea aften. ahhh det er ren balsam for sjælen og giver så meget energi.

Snup tippet: Sæt tid af til dig selv og sæt det i system. Det er total luksus.

Hvad vil være luksus for dig? Hvad skal din onsdag-, torsdag- eller anyday-deal være?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *