Farven gul

Flugger_Farve

Jeg har et eller andet med farver i øjeblikket. Trænger til at have farver omkring mig, og min overbevisning er, at det er noget man skal lytte til. Farver stimulerer os enormt meget og alle farver rummer forskellige kvaliteter, så hvorfor er jeg mon så enormt draget af gul, sådan rigtig klar frisk sommergul?

Det er en aktiv farve (dog ikke så aggressiv aktiv som rød), det er en optimistisk og glad farve. Tjaa jeg har så mange planer og ting jeg gerne vil, så hvis den gule farve skal ind i min bolig for at give mig mod og glæde til at nå alle mine mål, så er jeg klar.

Når jeg tænker efter, så er det faktisk en farve som har sneget sig ind stille og roligt i min bolig. Det startede med en vase, så en kande og nu er jeg klar til at give den hele armen. Vil male mit køkken rullebord gul – det skal nok give liv og blikfang i mit ellers afdæmpet køkken.

Snup tippet: Er der også bestemte farver som du er enormt tiltrukket af? Så lyt til det og lev det ud.

PS. Flüggers farvevælger er da meget smart – tjek den her

Her tænker du på “Farven gul”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *