Jeg har været på afveje

maj 17th, 2010

eller det har jeg jo egentlig ikke, for jeg kan rigtig godt lide at ose rundt i interiør og designbutikker, men det var ikke meningen at jeg skulle ind og lure hos fil de fer. Jeg fortryder dog på ingen måder, for se bare billederne fra butikken

fil_de_fer

Ja det er altså en ægte Jielde lampe fra 50′erne de har i butikken (foto nr 4. fra toppen), og på foto nr. 3 er det faktisk en røntgenlampe fra et hospital.

Jeg elsker når ting bliver genopfundet og brugt på nye måder. F.eks. kan jeg sagtens forestille mig at bruge springhesten (er det ikke det sådan en hedder? Husker den mest for den jeg aldrig kunne komme over…) i en entre, hvor man lige kunne sidde og binde snørebåndet.

Snup tippet: Jeg havde virkelig følelsen af at være i Paris, mens jeg listede rundt i fil de fer – så hvis du går og drømmer om lidt pariser-stemning, men er tætter på København end Paris, så kan jeg virkelig anbefale et besøg.


One Response to “Jeg har været på afveje”

  1. Industriel design hos No 40 at live with what you love on juli 6, 2010 09:26

    [...] kan jeg se, at de har en af de originale franske Jielde lamper, som jeg tidligere har skrevet om her og [...]

Trackback URI | Comments RSS

Leave a Reply

Name (påkrævet)

Email (påkrævet)

Webside

Speak your mind