Pip der bliver hørt

Jeg har fået en fantastisk gave – et Finn Juhl Bakkebord. Det er bare så lækkert og fint!

Elsker den fine detalje med bordets træramme, som føles silke-blødt at røre ved. Det er så smart tænkt, at bordet kan vendes og få en anden farve. Det er så smart, at bordpladen også kan bruges som bakke. Synes at det er så fantastisk et bord, og så er det i den helt rigtige farve – hvid på den ene side og støvet grøn på den anden side, I love it and live with it

Finn_Juhl_bord

Og noget som er endnu mere fantastisk, er at jeg har fået bordet af mine forældre. De har købt bordet ved en auktion til fordel for det lokale børnehjem. Det i sig selv er selvfølgelig en god tanke, men for mig personligt er det virkelig rart at blive set!

Jeg er rørt over, at de har stået på en auktion og tænkt dette bord må være noget for Laura – og så ramme så plet. Synes ikke at jeg har råbt så højt med dette ønske, så mine forældre må være gode til at se og lægge mærke til de små pip jeg har lavet.

Hvor er det rart når gaver rammer plet, både for den som modtager og helt sikkert også for dem som giver, for jeg er ikke i tvivl om, at mine forældre kunne mærke min glæde og begejstring.

Snup tippet: Kan kun anbefale at pippe lidt og sætte ord på det du kan lide, for måske er der nogen derude, som hører dine pip og overrasker dig en dag. Jeg vil i hvert fald selv sørge for at blive ved med at pippe her på bloggen og forsøge at høre andres små pip.

2 meninger om “Pip der bliver hørt”

  1. Vendebakken er også rigtig fin. Jeg har den faktisk i sort/rød men håber at kunne bytte den til en vendebakke i grøn/hvid en dag eller måske sælge den.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *