Sig det højt 2

Nå men hvis man bare skal sige det højt, og så sker det, så går drømme i opfyldelse – så vil jeg skynde mig at sige meget højt: “Jeg ønsker mig Københavnerbordet, 6 Eames stole, én Fiat 500, et sommerhus ved vesterhavet, en fast månedlig spa-aftale, jeg vil løbe minimum 2 gange om ugen, gå til Hot Yoga minimum 2 gange om ugen, bage brød hver uge, være total design webshop karriere kvinde, få 3 børn, være den bedste veninde, datter, søster, kollega og kæreste og selvfølgelig ønsker jeg fred på jord!”

Er det ikke meningen at universet giver mig alt dette, hvis jeg bare siger det højt – er det ikke ‘the secret‘ til at opnå alt det du vil og ønsker?

Hmmm sådan går det vist ikke altid.

Jeg må i hvert fald indrømme, at det ikke altid har været nok at sige det højt og love, at jeg gør et eller andet. Og jeg får heller ikke alt hvad jeg peger på – Damn!

Snup tippet: Men det hjælper at sætte ord på det jeg ønsker og de planer jeg har. Nogle bliver til noget – og det er vel bedre end at alt bliver, som det plejer. Nogle ønsker bliver også hørt – ikke mindst af mig selv.

Live with what you love handler ikke om at få og købe alt det du peger på. Live with what you love handler om at sætte ord på det du elsker og stille og roligt begynde at indrette din hule, dit hjem, dit liv med det du elsker.

2 meninger om “Sig det højt 2”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *