Ny butik: VG

Du kender måske butikken, for den har faktisk eksisteret i næsten et år. Jeg har bare først opdaget den nu, fordi at jeg på grund af vejarbejde bliver nødt til at køre en anden vej til arbejde. Så tak for det Københavns kommune, metroselskabet eller hvem det nu er jeg skal sende takken til.

Butikken hedder VG for vintage gallery og sælger møbler, lamper og andre finurligheder til din bolig – vintage selvfølgelig.

Stemningsbilleder:

VG_Vintagegallery_butik

Hvad med en Eames bænk med bord?

VG_Vintagegallery_eames

Eller lidt Bo Bedre nostalgi – fantastisk!

VG_Vintagegallery_bo_bedre

Jeg elsker at opdage nye steder – især når det har noget med interiør at gøre, og det er ret fantastisk at opdage, at der ligger guldklumper lige rundt om hjørnet. Absolut ikke sidste gang, at jeg smutter forbi VG for at se, hvad de har fået af nye spændende ting.

Snup tippet: Hvis du også vil forbi, så ligger VG – Vintage Gallery her: Flensborggade 22, København V. Du kan også tjekke deres website her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *