Alle har ret til en have

Jeg kan faktisk godt huske hvordan det var ikke at have en have – især når det var godt vejr, og det faktisk ville være lidt federe at hygge rundt i egen have end i nørrebroparken med hunde høm høm, sømandsviser fra de lokale på bænken og fare for at få en bold i nakken eller bare undgå at ligge i en “fest” fra aftenen før.

Derfor kan jeg stadig blive varm om hjertet og hvine lidt af glæde når jeg ser sådan et initiativ:

Offentlig_Have

Ved godt at det her sted ikke lige er oplagt til solbadning, men det ser super hyggeligt ud, og viser egentlig bare hvor lidt der skal til for at skabe lidt hygge.

Snup tippet: Hvis du bor i København, så smut forbi Enghavevej og få lidt have fornemmelse. Og hvis du selv har have, så vil du måske også gerne have nogle kulørte lamper i haven og et rødt stakit.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *