Pimp din dør

Jeg kan virkelig godt forstå at Ferm Living har vundet magasinet Wallpapers award for deres fine tapet. Det er så flot.

Men det kan altså bruges til andet end at sætte på væggene.

I mit sidste indlæg så du, at jeg har lavet en stjerne og en “vifte” af Ferm Living tapet. Men jeg har også lavet en dør-uro af tapetet.

pimp-din-dør

Snup tippet: Det er super nemt at lave en dør-uro og sætte lidt personlig præg på din dør. Du skal bruge smalt silkebånd, papir med mønster eller i forskellige farver og lim. Klip dine ønskede former i papir x2 – så du får en for- og bagside. Lim stykkerne sammen om snoren og så er du færdig.

Firkanten, trekanten og cirklen, som jeg har brugt, er klippet ud af en pose fra Amazing Space og tapetet fra ferm living. Silkebåndet er blot en rest af silke gavebånd.

2 meninger om “Pimp din dør”

  1. Det er så fint dit tip om at pimpe døren. Jeg har ladet mig inspirere, og har været ude og købe små fine franske skilte, som jeg har sat på mine franske døre. Det ser både hyggeligt og pænt ud. TAK

  2. Hej Mie. Dejligt at høre at du er blevet inspireret og det lyder da rigtig fint med franske skilte på franske døre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *