Trend: blomster og planter

Det er blevet trendy at have planter hængende fra loftet og på væggen. Royal Copenhagens Flora stel er hot. Der er blomster print på både møbler, puder og tæpper. Skønne detaljer som er den perfekte feminine kontrast til en stram og cool indretning.

Blomster, især de friske, er altid med til at give liv til hjemmet, men jeg vil også anbefale sukkulenter. Planter, som med deres glatte, bløde blade og skulpturelle former, passer godt ind i vores nordiske hjem.

Sukkulenter stammer faktisk oftest fra subtropiske klimaer, som sydafrika og sydamerika, hvor de lever i klippesprækker. De findes også her på Azorerne og i stor stil her i vores azoriske have. Her er blot et lille udvalg:

sukkulenter

Snup tippet: Sukkulenter vil sagtens kunne klare sig udendøres i krukker i det danske sommervejr. Det er nok mere tvivlsomt, at de vil overleve vinteren over, men jeg har allerede nogle derhjemme i stuen (som jeg glemte at vande, ups!), og dem prøver jeg at plante ud – så må vi se om de klarer sig.

Jeg vil dog anbefale dig at holde dig væk fra kaktusvariationerne af sukkulenterne. Dem der stritter og stikker – dem er der efter min mening ikke meget god karma over. Av Av

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *