Godt håndværk

Jeg har en svaghed for træ. Det er så fint og levende og jeg elsker når det er blevet anvendt til godt håndværk.

Se f.eks denne stol fra Fundi Møbelsnedkeri

Fundi møbelsnedkeri

Elsker det enkle design og de fine detaljer i træet.

Jacob som står bag designet og det gode håndværk er en ung “upcoming” møbelsnedker og efter at have set denne stol, så vil jeg spå ham en lovende fremtid.

Se også denne skænk

Fundi skænk

Snup tippet: Jacob / Fundi Møbelsnedkeri har også en meget fin filosofi, som går ud på at skabe nye møbler ud af gamle og på den måde forlænge træets levetid. En rigtig fin handling som både gavner os og naturen.

Vil du se flere billeder, så klik her

Har du også en svaghed for træ? Eller hvad er dit favorit materiale?

Rabens Atelier

Kender du Rabens Atelier – den eksotiske butik, som er godt gemt på Vesterbro? Jeg var forbi i fredags og det var som at træde ind i “Asien” og få en lille flig af østens mystik og décor, men på en rå måde.

Selv om jeg havde lyst til det, så gik jeg ikke ud derfra med en madras eller en rå skammel, men blot med et par strømper (Rabens saloner er nemlig også en del af butikken). Og tjek lige indpakningen!

På billedet ser det måske ikke ud af så meget, men den rå pose med deres logo skrevet i neon pink, ser rigtig fin ud i virkeligheden. Det var jo “bare” et par strømper, som de sagtens kunne have puttet i lidt silkepapir og så ned i en lille traditionel pose. Men det gjorde de ikke – jeg elsker når der bliver gjort noget ud af indpakningen!

Rabens Atelier_indpakning

Se også deres reklame pasteller – de er med så fint et layout.

Rabens Atelier_pastel

Snup tippet: Jeg kan kun anbefale dig at tage forbi Rabens Atelier på Amerikavej 15a, Kbh. V eller besøge deres website her eller følge med i deres finurlige verden på deres “Notebook” – en blanding af interiør, mode og kunst.

Naturlig og organisk knage

Hold da op – jeg er imponeret!

Hvis du har læst med her på bloggen længe, så kan du måske huske, at jeg har Muuto Dots i entreen. Jeg synes stadig, at de er fantastisk flotte – selv om de kun engang i mellem titter frem bag jakker og hatte. Men nu har de skønne dots fået en ven – en helt fantastisk knage

Krestens_knage1

Det er min kæreste der har tryllet knagen frem af en gammel gren fra haven – wauw wauw jeg er så imponeret (og så synes jeg også, at det er ret maskulint at han bare lige sådan gør det… ummmm love it).

Jeg er vild med knagen, selvfølgelig fordi det er min kæreste der har lavet den, men også fordi den er naturlig, organisk og rå på samme tid. Synes at den passer helt perfekt til Muuto knagerne.

Nå ja, og her kan du så se hele årsagen til at han lavede knagen

Krestens_knage2

– vi manglede et sted til at opbevare/hænge vores tasker.

Snup tippet: Inden du smider noget ud, så tjek om der kan være andre anvendelses muligheder for det. Dit affald kan ske at have værdi.

?: Har du også prøvet at mærke den fede følelse af at have været kreativ og gjort det selv? Eller ville du bare ønske at du kunne (som nogle gange bare handler om at få det gjort) ?

Fristelser for design lovers

Bliver lige nødt til at gøre opmærksom på, at der er førudsalg hos Bahne i dag, i morgen og på lørdag – for hvem vil ikke gerne købe f.eks  Hay eller Normann Copenhagen minus 20% !!!

Bahne_udsalg

Snup tippet: Hvis du ikke kan stå for fristelserne i Bahnes online shop, så skal du bare vide, at de 20% først bliver fratrukket manuelt, når du har handlet – du vil altså ikke kunne se det af din online kvittering. Men den er go’ nok! Du får også 20% online.

Huset for feinschmecker

Du kender det sikkert – Arne Jacobsen huset – det hus han selv boede i. Men nu kan man få det som dukkehus, og det er vel nærmest det eneste rigtige dukkehus til ens børn, hvis man har smag for design? Det gør vel ikke noget at de voksne også har lidt godt at se på, eller?

Huset er i hvert fald super lækkert. Elsker de rene linjer

Arne_Jacobsen_hus

Snup tippet: Viste du, at når du køber et Arne Jacobsen miniaturehus, så kan du få det med dit eget personlige navneskilt på hoveddøren!!! Lækkert! Der følger også et interiør sæt med: Ægget, Svanen, Syveren, en rulle tapet og et tæppe lavet efter Arne Jacobsen akvarel tegninger. Lækkert!

Er det ikke bare et must til dine børn – eller når du får børn?

Hos minimii kan du læse mere om huset og hvis du mere er til interiøret så kan du købe møblerne her

Nye lysestager

Egentlig er de her lysestager ikke nye, de er bare nye hos Bahne – og måske skal de snart være de nye lysestager hjemme hos mig!

Jeg vil i hvert fald rigtig gerne have dem og har faktisk været på ønskelisten længe. Men først skal jeg blive enig med mig selv om, lysestagerne skal være i farver eller i teak og i hvilken størrelse.

Der er i hvert fald et stort nok udvalg…

rolf-lysestage

Snup tippet: Lysestagen hedder Rolf og designet er inspireret af lysestager fra 50’erne. Så det er faktisk retro.

Jeg synes at de er så fine og jeg er sikker på, at de vil være rigtig gode hjemme hos mig!

Muselmalet – My Way

Pyyy hvor er det svært at være musselmaler! I dag har jeg nemlig været så heldig og få lov til at lave min egen Mega Mussel tallerken – og virkelig fået respekt for de damer, som sidder og håndmaler stellet fra Royal Copenhagen.

Nuij hvor det kræver en fast og sikker hånd at male det fine musselmalet mønster – og koncentration

Royal_Copenhagen_Bahne

…og her er min Mega Mussel tallerken på vej til brænding

Royal_Copenhagen_my_way

hmm man kunne jo godt overveje at gå i gang med denne startpakke – men på den anden side, så skal jeg nok bare lade musselmalerne gøre det de er bedst til og så må jeg… finde på noget andet.

Hay: Blocks

Puderne fra Casa de Luxe og de etniske tæpper kan sagtens mixes med en mere enkel og nordiske stil. F.eks de her blocks fra Hay, som jeg lige har købt i “min” webshop. De er så fiiine.

Hay_blocks

Elsker at de er så enkle, kassernes kvalitet og selvfølgelig de lækre farver. Faktisk bliver kasserne kun endnu skønnere ved at mixe farverne/kasserne.

Snup tippet: De klassiske Ikea kasser har virkelig fået en konkurrent her. Kasserne fra Hay er nemlig også “saml-selv” kasser, bare meget nemmere at samle (de samles med magneter), og så er Hay kasserne tusinde gange flotter og i meget kraftigere kvalitet +++ de er også til at betale!

Casa de Luxe 2

Jeg er gået Casa de Luxe amok! Måske fordi at navnet passer helt naturligt til mit hjem… Nej det er ikke det. Det er det, at jeg faktisk rigtig godt kan lide stilen – selv om jeg normalt er til et meget enkelt og grafisk look.

Men som det er, når man flytter sammen med en anden, så påvirker man hinanden, og min kæreste har påvirket mig med hans tæpper og en mere etnisk stil. Og de her puder fra Casa de Luxe er altså helt perfekte til vores hyggekrog på hemsen

Casa_de_luxe_puder

Snup tippet: Hvis du også gerne vil have en lidt mere etnisk stil i dit hjem, så kan jeg anbefale Casa de Luxe. Jeg synes nemlig at det er lige tilpas etnisk samtidig med, at det også er enkelt og i afdæmpet farver – kan sagtens mixes med en nordisk stil.

PS. Det er i øvrigt Naja Munthe fra Munthe plus Simonsen, som står bag Casa de Luxe designet

PS PS. Jeg har naturligvis købt puderne hos Bahne, hvor jeg arbejder og ja, jeg ved godt at de ikke er kommet på min – øh Bahnes – online shop endnu. Men jeg arbejder på sagen…

Tæpper – en ny afhængighed

Donna Wilson laver smukke tæpper, men hold da op hvor er det også nogle skønne tæpper, som min kæreste har. Tja det er vel det man kalder for en bonus, noget der fulgte med i pakken. Ikke fordi at det (eller hans musselmalet stel) har noget at gøre med, at jeg valgte ham som min kæreste… men jeg må indrømme, at jeg er vild med hans tæpper, og det er helt klart en accessorie, som jeg tidligere har overset i min boligindretning.

Mine favorittæpper er

Rugs_Kresten

Snup tippet: Ved næsten ikke hvordan jeg har kunnet leve uden tæpper før, men det handler selvfølgelig også om at finde et (eller flere) som man kan lide. F.eks tæpper fra Hay. Eller gør som min kæreste Kresten og find dem på rejser og få lidt minder med hjem i købet.

Hvad mener du? Er tæpper kun for bedsteforældre, eller er du også lidt fascineret af tæpper?