Opgradere dine vægge med Lonely Fruits

Jeg har set en rigtig fin udstilling på galleri WAS i København. Det er en fotoudstilling af Alastair Philip Wiper, og er en hyldest til ensomheden. Det lyder måske mærkeligt at hylde ensomheden, men i vores moderne verden er tid til refleksion, de stille øjeblikke altså det at være helt alene, noget som vi glemmer at sætte pris på og prioritere – efter min mening er det luksus.

Wonderland_Alastair_Philip_Wiper

Jeg vil anbefale udstillingen til alle, som er i København, hvad enten du er her på ferie eller bor her. Udstillingsperioden er indtil den 23. juli – så skynd dig inden det er for sent.

Snup tippet: Billederne er selvfølgelig til salg på galleriet, og det er helt klart til overkommelige priser, så det er også en oplagt mulighed for at få lidt kunst til væggene.

Bonus info: Alastair Philip Wiper laver i øvrigt også grafisk design for modedesigner Henrik Vibskov

Luksus overraskelse

Igår var det min fødselsdag, og den blev brugt på nydelse, slappe af og bare gøre hvad jeg havde lyst til – det er luksus.

Det er også rigtig meget luksus, når en fantastisk veninde arrangerer surprise-bobler søndag midnat og næste morgen kommer med morgenmad (hvor største delen er en lækker jordbærkage) mums og meget luksus

Morgenmad

Snup tippet: Tjek lige hjertet – er det ikke bare sødt. Det er som skabt til overraskelse for en, som man holder rigtig meget af. Jeg vil forsøge at leve op til min veninde, men baren er godt nok sat højt.

Hvad med dig – er der nogen som skal forkæles og overraskes i dit liv?

Stitch and bitch

En gang om måneden mødes jeg med en flok kreative tøser. Vi kalder vores lille event for Krea Corner. Måske ikke det mest geniale navn, men det er tilgengæld super genialt, at få udlevet passionen for små håndarbejde-gør-det-selv-projekter. Jeg synes faktisk, at det er lidt luksus at mødes med pigerne.

Før gruppen blev dannet, gik jeg nemlig og sagde “ej jeg vil også lave nogle af alle de der kreative projekter“, men den ene dag tog bare den anden, og det blev mere til snakken. Men nu er det en fast aftale i min kalender, og ud over at jeg får udlevet passionen, så er det også en super god netværksgruppe – og jeg kan ikke længere undvære de skønne piger.

Næste ‘Krea Corner’ er på onsdag, og selv om jeg har en laaaaang liste med ideer til, hvad jeg kan lave næste gang, så kan jeg ikke lade være med at surfe lidt på nettet for at få nye ideer. Fandt bl.a den her på det her site

Guillaume_delvigne

Skålen er vist ikke sat i produktion, så det må bare blive ved inspirationen. Der er mere broderi inspiration her

Snup tippet: Hvis du går og drømmer om at få udlevet dine kreative sider, så kan jeg kun anbefale, at du aftaler med nogle veninder at mødes til en kreativ aften om måneden – og hey vi startede med at være 2, og ret hurtigt var veninder og deres veninder også interesseret i at være med. Vi er i dag 40 medlemmer, og bruger Facebook til at arrangere events, dele links og billeder.

Tekop med luksus-følelse-effekt

Jeg går virkelig op i, at de ting, jeg har omkring mig, er smukke og mest af alt gør mig glad, og den her kop og underkop fra Royal Copenhagen er bare så fin. Ja du kender helt sikkert Element stellet fra Royal Copenhagen, så der er formentlig ikke noget nyt i at vise dig koppen, men jeg vil bare gerne dele følelsen med dig.

Hver gang jeg ser Element designet, tænker jeg, nuij hvor er det smukt, elegant, fine farver, og så er der bare så meget luksus over stellet. Skønt skønt skønt… og med den følelse i maven og mit indlæg fra i fredags i tankerne, så var jeg altså nødt til at slå til, da jeg gik forbi et tilbud på Element kop og underkop i Bahne.

Egentlig er det sådan en luksus-følelse, jeg vil have det med alle mine ting, og du kan godt regne med, at Element koppen nu er min yndlings tekop.

Royal_Copenhagen_Elements

Er den ikke bare fin?

Snup tippet: Har du også en yndlings kop, som giver dig en super god følelse? Hvis ikke, så vil jeg virkelig anbefale dig det, for det er bare så rar en følelse. Det er så lille en ting men med stor luksus-følelse-effekt.

Danish design I would die for

Kære Finn Juhl,
Du har ikke levet forgæves…

Ja hvis jeg kunne, så ville jeg sende et langt takkebrev til Finn Juhl for at designe så smuk en sofa til vores hjem. Jeg bliver virkelig blød i knæene, hver gang jeg ser den, og nu har jeg været en tur forbi Illums Bolighus for at prøve den af.

Det er faktisk lidt pinligt, for jeg smed skoene og prøvede alle mulige sidde-ligge-muligheder af. Ja faktisk spurgte jeg ekspedienten, om han ikke ville sidde ved siden af mig – bare så jeg kunne tjekke, om det ville være ok at sidde ved siden af en anden i sofaen, og det er altså ikke et nyt scoretrick jeg har fundet på – det ER en meget lille sofa!

Nå ja jeg har jo ikke fortalt dig hvilken sofa det er, jeg taler om… Det er ‘Poeten’, og her er lige et par billeder fra Finn Juhl kataloget og fra illum. Er den ikke bare fin?

Finn_Juhl_Poeten

Hvis det ikke var fordi, at det vil være et gevaldigt indhug i min opsparing, så havde jeg købt den på stedet. Nu går jeg så bare og diskuterer lidt med mig selv og finder på alle mulige gode grunde til at købe den. F.eks. “det vil jo være en ret god investering – klassisk design kan altid sælges igen” og “behøver jeg nogen anden bedre grund end, JEG ELSKER DEN” ?

Næ, jeg vil dø for den, så næste step er at beslutte mig for farver, og hvilken slags stof den skal være lavet i.

Snup tippet: Har du også et drømme møbel, som du går og finder gode grunde til at købe? Behøver du andre grunde end at du virkelig – virkelig elsker den?

Jeg har en særlig notesbog

En som jeg bruger når jeg skriver noter om mine planer og drømme, noter til nye livsstils ændringer og så er det også lige præcis den notesbog jeg vælger at tage med, når jeg skal til et helt særligt event eller foredrag. Hvorfor tænker du måske – fordi den er super lækker. Mønstret er smukt, skøn farve, papiret er lækkert og det der fuldender luksus følelsen, er helt klart guld kanten på papiret. I love it

Notesbog

Snup tippet: Har du også en helt særlig notesbog, som giver dig så god en følelse, at den kan indeholde dine inderste drømme?

Min er fra franske Astier de Villatte og kan blandt andet købes hos HAY.

Lingeri garderobe

Ja hvad er det? Det er simpelthen den fineste æske med 8 skuffer, hvor der i hver skuffe er et par små fine trusser. Et par til mandag, et til tirsdag og så videre. 7 dage, 8 skuffer – ja det hænger jo ikke sammen, så den 8. skuffe er til ‘Bits & Bobs’ og det er kun fantasien der sætter grænser for hvad den kan bruges til.

Stella_McCartney_Lingeri

Jeg synes simpelthen at æsken er så fantastisk, og er helt klart det mest luksuriøse køb jeg gjorde i London.

Snup tippet: Egentlig kan du lave din egen lingeri garderobe æske. F.eks. 7 små æsker i forskellige farver – en farve til hver dag. Det lyder måske lidt overkill, men jeg vil garantere dig, at du får en følelse af luksus, når du tager det du har på inderst inde.

Vil du også have din egen lingeri garderobe?

What a weekend…

Ja så er jeg tilbage fra skønne og denne gang meget sunny London. Det har været fantastisk og helt klart en shop to you drop tur! Det er ren luksus at forære sig selv sådan en tur.

Jeg tror aldrig at jeg har været i London uden at være i Notting Hill – skal bare tjekke disse steder:

Westbourne Grove

Space NK – de lækreste skønhedsprodukter i meget lækre indpakninger
202 – jeg elsker at spise frokost her og kan helt klart anbefale gedeost salaten med figner. Man kan ikke bestille bord, så du må bare stille dig i kø sammen med de andre fra Notting Hill
Daylesford Organic – som lige er åbnet side om side med 202

Ledbury Road

Er også et must og er faktisk den gamle shopping gade i Notting Hill, som i dag er overtaget af Portobello Road – men jeg er mere til Ledbury Road. Ud over de fine butikker, så tjek også kagerne hos Ottolenghi

Der er så mange skønne steder i London, og jeg elsker at udforske de mange forskellige områder – så i løbet af ugen kommer der flere London-tips – stay tunned!

Luksus til katten

Jeg har ikke kat, men det har jeg haft da jeg var barn. Den hed Kit, opkaldt efter bilen Knight Rider og nok også lidt inspireret af hello kitty (men Knight Rider var et bedre argument til at få min storebror til at købe ind på navnet). Kit døde desværre i slutningen af 80’erne, den gang hvor der var den store kondom/AIDS kampagne, og vi sang ‘Den jeg elsker, elsker jeg’ med Søs og Thomas. Meget god kampagne, men min bror forsøgte at bilde mig ind, at Kit var død af AIDS! hmm er ikke sikker på at jeg har glemt ham for det…

Nå men min pointe er egentlig bare, at hvis jeg havde en kat, så ville jeg købe en normann balje til den – selv om det er lidt spøjst, så er det da et meget godt tip. Jeg fik tippet fra normanns facebook side, og hvis du ikke allerede er fan, så husk at blive det, så du kan få besked om nye varer i butikken.

Opvaskebalje_Kat_Normann

Snup tippet: Opgradere kattebakken til en ‘designer-version’ – jeg ville vælge en i lyserød til Kit. Tjek farvemulighederne her

Hvilken farve vil du vælge?