Naturlig og organisk knage

juni 27th, 2011

Hold da op – jeg er imponeret!

Hvis du har læst med her på bloggen længe, så kan du måske huske, at jeg har Muuto Dots i entreen. Jeg synes stadig, at de er fantastisk flotte – selv om de kun engang i mellem titter frem bag jakker og hatte. Men nu har de skønne dots fået en ven – en helt fantastisk knage

Krestens_knage1

Det er min kæreste der har tryllet knagen frem af en gammel gren fra haven – wauw wauw jeg er så imponeret (og så synes jeg også, at det er ret maskulint at han bare lige sådan gør det… ummmm love it).

Jeg er vild med knagen, selvfølgelig fordi det er min kæreste der har lavet den, men også fordi den er naturlig, organisk og rå på samme tid. Synes at den passer helt perfekt til Muuto knagerne.

Nå ja, og her kan du så se hele årsagen til at han lavede knagen

Krestens_knage2

- vi manglede et sted til at opbevare/hænge vores tasker.

Snup tippet: Inden du smider noget ud, så tjek om der kan være andre anvendelses muligheder for det. Dit affald kan ske at have værdi.

?: Har du også prøvet at mærke den fede følelse af at have været kreativ og gjort det selv? Eller ville du bare ønske at du kunne (som nogle gange bare handler om at få det gjort) ?

Din bagehave – dagens friske koncept

juni 26th, 2011

Nuij det her er en fantastisk butik og ikke mindst et fremragende koncept!

Butikkens facade skilte beskriver kort og præcis hvad konceptet går ud på – der er ikke noget at tage fejl af. Er sikker på at business-rådgiver Mette Holbæk, vil synes godt om præcisering af niche (hvis du ikke kender Mette, så tjek Mette Holbæk ud her – især hvis du går og drømmer om at blive selvstændig)

Nå men tilbage til den fantastiske butik – din baghave!

din_baghave

Der er ingen tvivl om, at jeg vil benytte mig af “din baghave” for selv om jeg har have, så er jeg på ingen måder selvforsynende. Faktisk som i overhovedet ikke.

Jeg ved godt, at man i dag kan få masser af økologiske grøntsager i supermarkeder (heldigvis), men i “din baghave” så er det jo nærmest som at stoppe op på landevejen og lige få nogle friske kartofler med fra bondemanden. Romantisk ja – og jeg elsker det!

Snup tippet: Hvis du bor i København, så er der hele 3 steder hvor du kan handle hos “Din Baghave”. Se selv adresser her. Og hvis du ikke bor i København, så vil jeg alligevel anbefale dig at tjekke Din Baghaves website, der er nemlig masser af lækre dagens opskrifter og dagens råvarer, så du kan få tips til at lave mad med årstidernes friske grøntsager. I love it

Bonus: Din Baghave har åbenbart også udvidet konceptet med frisk fangede fisk. Ja for hvordan kan det være, at nu hvor Danmark er omgivet af vand, hvordan kan det så være, at fisk skal være så dyrt og svært at få fat på? Dejligt at Din Baghave har sat sig for at gøre noget ved det, selv om de pt holder lukket for den del.

PS. tror du at ejerne bag “Din Baghave” laver det de elsker? At de har det omkring sig, som de elsker? Det tror jeg – i hvert fald i deres job.

Effekten af rød

juni 23rd, 2011

Måske kan du huske, at jeg nævnte her, at rød er en rigtig god farve at bruge til ens indgang. En farve der tiltrækker opmærksomhed og byder dig velkommen hjem.

Og se lige her hvordan butikken Moshi Moshi mind har valgt at male deres nye butik på Vesterbro.

moshi_moshi_mind

Det er virkelig en farve med tiltrækningseffekt. Butikken ligger i en lille sidegade og er svær at få øje på, så de har også brug for en farve/en indgang der giver opmærksomhed.

Snup tippet: Rød er en rigtig flot og effektfuld farve til din entre. Jeg vil dog ikke anbefale, at du maler hele dit hus eller hele din entre rød. Men prøv at få en rød detalje ind, og læg så mærke til hvordan det er at komme hjem til det næste gang.

Kan du forestille dig det?

Thiemers Magasin

juni 21st, 2011

Ej hvor ser her hyggeligt ud

Thiemers-Magasin-boghandel

Det er Thiemers Magasin. En boghandler, som ligner noget, man ellers kun ser i de små gader i Paris og London – men åbenbart også i København. Hvor skønt!

Jeg elsker at opdage nye steder. Eller… Thiemers Magasin har åbenbart eksisteret i mange år, men for mig er den helt ny og er helt klart et sted jeg vil besøge igen.

Som du måske allerede har spottet, så har de gule Eames stole – så ud over at være hyggelig, så er stedet også et sted med stil. I love it

Snup tippet: Thiemers Magasin ligger på Vesterbro i København, og er opstået ud fra en uforfalsket kærlighed til bøger. Det er sand ‘live with what you love‘. Se selv mere her

Det helt rigtige farvevalg

juni 15th, 2011

Som du nok har opdaget, så sætter jeg stor pris på, at der er gjort noget ud af indpakningen, at det jeg har omkring mig, er lige præcis det jeg elsker og det gælder altså også, for det jeg indtager.

Så jeg drikker kun god kaffe!

Og det synes jeg faktisk at jeg får med en Nespresso maskine + det er så nemt at få en god kop kaffe.

Jeg har valgt en Nespresso CitiZ, selv om der faktisk findes en ny og bedre model, Pixie. Men stor fejl – den kan man ikke få i creme farvet! Det går jo ikke, for i min verden er den creme farvet (lidt retro look) helt klart den flotteste.

nespresso

Snup tippet: Nespresso maskinen skal stå fremme, ellers samler den bare støv i skabet og hele det nemme koncept falder lidt til jorden. Derfor skal den naturligvis være smuk at se på.

Så hvis du går og overvejer at købe en espresso maskine, der NEMT kan lave espresso, latte, cortado, lungo og hvad de ellers hedder, så kan jeg anbefale dig at købe en Nespresso maskine – I lige præcis den model og farve du bedst kan lide at se på.

Skønhed er vigtigt!

Bonus tip: Jeg har læst på bloggen beautyspace at kaffegrums er godt at scrubbe hænderne med, så du får bløde og lækre hænder. Så hvis du har en Nespresse maskine, er det bare med at klippe låget af kaffekapslerne efter brug – så har du nemlig en tilpas mængde kaffegrums til at lave din egen håndscrub. Det virker.

Fristelser for design lovers

juni 9th, 2011

Bliver lige nødt til at gøre opmærksom på, at der er førudsalg hos Bahne i dag, i morgen og på lørdag – for hvem vil ikke gerne købe f.eks  Hay eller Normann Copenhagen minus 20% !!!

Bahne_udsalg

Snup tippet: Hvis du ikke kan stå for fristelserne i Bahnes online shop, så skal du bare vide, at de 20% først bliver fratrukket manuelt, når du har handlet – du vil altså ikke kunne se det af din online kvittering. Men den er go’ nok! Du får også 20% online.

Huset for feinschmecker

juni 8th, 2011

Du kender det sikkert – Arne Jacobsen huset – det hus han selv boede i. Men nu kan man få det som dukkehus, og det er vel nærmest det eneste rigtige dukkehus til ens børn, hvis man har smag for design? Det gør vel ikke noget at de voksne også har lidt godt at se på, eller?

Huset er i hvert fald super lækkert. Elsker de rene linjer

Arne_Jacobsen_hus

Snup tippet: Viste du, at når du køber et Arne Jacobsen miniaturehus, så kan du få det med dit eget personlige navneskilt på hoveddøren!!! Lækkert! Der følger også et interiør sæt med: Ægget, Svanen, Syveren, en rulle tapet og et tæppe lavet efter Arne Jacobsen akvarel tegninger. Lækkert!

Er det ikke bare et must til dine børn – eller når du får børn?

Hos minimii kan du læse mere om huset og hvis du mere er til interiøret så kan du købe møblerne her

Nye lysestager

juni 6th, 2011

Egentlig er de her lysestager ikke nye, de er bare nye hos Bahne – og måske skal de snart være de nye lysestager hjemme hos mig!

Jeg vil i hvert fald rigtig gerne have dem og har faktisk været på ønskelisten længe. Men først skal jeg blive enig med mig selv om, lysestagerne skal være i farver eller i teak og i hvilken størrelse.

Der er i hvert fald et stort nok udvalg…

rolf-lysestage

Snup tippet: Lysestagen hedder Rolf og designet er inspireret af lysestager fra 50′erne. Så det er faktisk retro.

Jeg synes at de er så fine og jeg er sikker på, at de vil være rigtig gode hjemme hos mig!

Udsigten fra hængekøjen

juni 5th, 2011

hammock

aaahhhh det er virkelig et skønt liv!

Snup tippet: Det er et must at have en hængekøje, når man har mindst to træer i haven – kan kun anbefale det. Love it

Hængekøjen på billedet er købt hos Tranquebar i Borgergade, København. Super lækker og meget bred – er til to personer. Men hvis du ikke har brug for en til to personer, så kan du i øjeblikket få en til kun 150 kroner i Bahne!

Alle har ret til en have

juni 1st, 2011

Jeg kan faktisk godt huske hvordan det var ikke at have en have – især når det var godt vejr, og det faktisk ville være lidt federe at hygge rundt i egen have end i nørrebroparken med hunde høm høm, sømandsviser fra de lokale på bænken og fare for at få en bold i nakken eller bare undgå at ligge i en “fest” fra aftenen før.

Derfor kan jeg stadig blive varm om hjertet og hvine lidt af glæde når jeg ser sådan et initiativ:

Offentlig_Have

Ved godt at det her sted ikke lige er oplagt til solbadning, men det ser super hyggeligt ud, og viser egentlig bare hvor lidt der skal til for at skabe lidt hygge.

Snup tippet: Hvis du bor i København, så smut forbi Enghavevej og få lidt have fornemmelse. Og hvis du selv har have, så vil du måske også gerne have nogle kulørte lamper i haven og et rødt stakit.