Nye dåser – som meget nemt kan blive dine

Jeg synes, at det er SÅ fedt, når designere lægger deres nye designs ud på bloggen. Lige nu har Manostiles lagt tegninger af deres kommende dåser ud, og bare ved at skrive en kommentar om hvilket design man bedst kan lide, og lidt om hvordan man kunne tænke sig at bruge dåserne, så kan man være den heldige vinder af tre dåser – det vil jeg da ikke have noget imod. Hva’ med dig?

manostiles

Jeg er umiddelbart mest til den med grenene/planterne. Jeg kan godt lide det enkle fine udtryk, som der er i den version. Men faktisk så synes jeg, at sammenspillet mellem de 3 dåser er super fin – så jeg bliver nok nødt til at sætte et ‘I like-kryds’ ved dem alle tre.

Snup tippet: Skynd dig at drop en kommentar her, så det måske er dig, der får tilsendt tre sprit nye designede manostiles dåser. Sidste frist 25. juni.

De er så pokkers svære at finde

Kender du det, at du ser en græsplæne, hvor der også er firkløvere, eller dvs. du håber, at du finder en firkløver – bare én! Det gør jeg. Jeg kan simpelthen ikke lade være med at give det et forsøg, og jeg kan stadig huske den sommer, hvor jeg fandt en firkløver – var overbevist om, at det var min lucky day og forsøgte at finde et eller andet budskab i det. Fandt aldrig budskabet – men glæden glemmer jeg ikke.

Så jeg blev også enormt glad, da jeg fandt de her firkløvere

Firklover

De minder mig om den fantastiske følelse, det er at finde en firkløver, og så passer de i øvrigt perfekt til mit lille ‘skab min egen have stemning‘ projekt.

Skab stemningen: Vil du også have små lykkespræder i dit hjem, så kan de købes hos MAUR. De har ikke ret mange tilbage, så skynd dig – eller få dem til at bestille nogle flere.

Den næste jeg skal have er…

Dette er sidste indlæg om notesbøger – i hvert fald for denne omgang!

Jeg synes lige at jeg vil dele med dig hvilken notesbog, jeg vil have næste gang. Det skal være en af de her fra Niki Jones. De kan godt nok ikke købes i Danmark (endnu) men thank god for online shopping (eller hvem det nu er vi skal takke for det) – de kan nemlig købes her

Niki_Jones_Note_Book

Er det ikke et fint print? De er håndlavet og siderne er lavet af genbrugspapir. What’s not to like?

Snup tippet: Skal din næste notesbog også være håndlavet og med genbrugspapir? Andre gode eksempler på notesbøger kan du også se i de kommentar der er blevet lavet til de andre indlæg om notesbøger – hvis du altså ikke allerede har set dem.

Skriv også gerne en kommentar, hvis du har eksempler på lækre notesbøger

Jeg er vild med notesbøger

Muji_Notes

og hvor har jeg haft rigtig mange af dem. I øjeblikket kan jeg ikke leve uden mine små notesbøger fra Muji (et must besøg når jeg er i London). De er bare så gode til at skrive idéer ned i, og så er de super praktiske fordi de er så små, at de altid kan være i min taske – også i min clutch.

Snup tippet: Har du også en lille notesbog i din taske, så du altid kan skrive små som store idéer ned?

Gratis æsker

Måske kender du allerede Minimega og hvis ikke, så vil jeg helt klart anbefale at du tjekker dem ud. De laver super lækkert grafisk design, og for ikke så længe siden lagde de faktisk et link ud til gratis download af de her meget fine æsker

minimega-favor-box

Foto lånt af Minimega

Hvad siger du så – er de ikke lækre? De kan jo faktisk bruges til at lave din egen lille ugedag-trusse-luksus-garderobe, som jeg skrev om i går.

De er selvfølgelig ikke helt så praktisk som en samlet æske med skuffer, så jeg har nævnt idéen til Heidi fra Manostiles, og måske vil de gribe idéen og få en lingeri-æske produceret.

Tænker at jo flere som er interesseret, jo stører chance er der for at Manostiles producerer æskerne, så vil du være interesseret i en lingeri-æske?

Giv mig bare besked ved at skrive en kommentar til dette indlæg, så skal jeg nok sørge for at presse på hos Manostiles.

Lingeri garderobe

Ja hvad er det? Det er simpelthen den fineste æske med 8 skuffer, hvor der i hver skuffe er et par små fine trusser. Et par til mandag, et til tirsdag og så videre. 7 dage, 8 skuffer – ja det hænger jo ikke sammen, så den 8. skuffe er til ‘Bits & Bobs’ og det er kun fantasien der sætter grænser for hvad den kan bruges til.

Stella_McCartney_Lingeri

Jeg synes simpelthen at æsken er så fantastisk, og er helt klart det mest luksuriøse køb jeg gjorde i London.

Snup tippet: Egentlig kan du lave din egen lingeri garderobe æske. F.eks. 7 små æsker i forskellige farver – en farve til hver dag. Det lyder måske lidt overkill, men jeg vil garantere dig, at du får en følelse af luksus, når du tager det du har på inderst inde.

Vil du også have din egen lingeri garderobe?

Jeg har været på afveje

eller det har jeg jo egentlig ikke, for jeg kan rigtig godt lide at ose rundt i interiør og designbutikker, men det var ikke meningen at jeg skulle ind og lure hos fil de fer. Jeg fortryder dog på ingen måder, for se bare billederne fra butikken

fil_de_fer

Ja det er altså en ægte Jielde lampe fra 50’erne de har i butikken (foto nr 4. fra toppen), og på foto nr. 3 er det faktisk en røntgenlampe fra et hospital.

Jeg elsker når ting bliver genopfundet og brugt på nye måder. F.eks. kan jeg sagtens forestille mig at bruge springhesten (er det ikke det sådan en hedder? Husker den mest for den jeg aldrig kunne komme over…) i en entre, hvor man lige kunne sidde og binde snørebåndet.

Snup tippet: Jeg havde virkelig følelsen af at være i Paris, mens jeg listede rundt i fil de fer – så hvis du går og drømmer om lidt pariser-stemning, men er tætter på København end Paris, så kan jeg virkelig anbefale et besøg.

Helt naturlig, blød og blid

Hvis du ligesom Anette bare må have opvaskehænderne i den lilla balje fra Normann (se hendes kommentar fra i går), så bliver jeg simpelthen også nødt til at anbefale træ opvaskebørsten. Det er så godt set af Ole Jensen, som er designeren, at selvfølgelig hører der en lækker træ opvaskebørste med naturlige hår med. Det kan måske lyde latterligt at gå så meget op i en opvaskebørste, men helt ærlig, det er bare så meget federe med en rund og blød træ opvaskebørst end en hård og kantet i plastik.

Brush_Normann_Copenhagen

Snup tippet: Jeg kan kun anbefale træ opvaskebørsten – det er så lille en ting, som med garanti vil give dig fornemmelsen af luksus i hverdagen. Du kan købe den her

PS. Opvaskebaljen 0g børsten var i øvrigt også blandt mine favoritter, da jeg havde mine favoritter vist på forsiden af normanns website

Farver der kan få gråvejret til at gå væk

Jeg er altid misundelig på dem med have, teresse eller altan, men misundelsen er selvfølgelig størst når solen skinner fra en klar blå himmel. Men så var jeg lige forbi illum og det her vindue fik mig vanvittig meget til at at drømme om have, grill og kold hvidvin

Illum_Vindue1

Hvis jeg havde en have, så ville jeg helt klart vælge nogle møbler eller accessories med farver, som kan lyse op når nu vejret ikke er helt med os…

Snup tippet: Brug glade farver i haven og få gråvejret til at gå væk (næsten).

Er du så heldig at have en have, teresse eller altan? og hvordan bruger du farver?

Dem her skal du holde øje med

manostiles_green_box

fine grønne æsker og mange andre lækre boligaccessories med super skønne prints er nemlig på vej fra Manostiles. Jeg ved ikke hvor de bliver forhandlet endnu, men til at starte med vil jeg i hvert fald følge med på bloggen, og se hvad manostiles finder på af spændende interiør.

Snup tippet: Hold øje med Manostiles – jeg er sikker på at der kommer rigtig fine ting med super lækre prints og detaljer