Audrey Hepburn #2

Jeg er åbenbart kommet lidt i Audrey Hepburn stemning. Kom til at tænke på hendes stil, og hvor gennemført hun egentlig var. Hun er feminin og med et lidt drenget look, og det virker som om, hun bare havde fundet hvad hun elskede, og hvad der klædte hende.

audrey_hepburn

Foto: Audrey Hepburn og et godt citat af hende – lånt af internettet

Snup tippet: Det er ikke kun de ting og møbler, som vi har i vores hjem, som jeg mener, vi skal elske. Det skal også være det tøj, vi går med. Hvis du ikke rigtig har fundet din stil, så vil jeg anbefale stylist og personlig shopper Christina Wedel eller start eventuelt med det tip, som jeg har fået af Christina og skrev om her

Audrey Hepburn #1

Svenske Minus-tio har lavet en taburet, som de har opkaldt efter Audrey Hepburn, og jeg kan egentlig godt se hvorfor – den er let, elegant og med enkle detaljer (og så findes der jo også nogle klassiske billeder af Audrey i rollen som Holly Golightly, hvor hun sidder på en taburet – tror også at Minus-tio har fundet lidt inspiration der).

Minus_tio_Audrey

Minus-tio har også lavet et opbevaringsmøbel, som de kalder for ‘Object’, men den synes jeg faktisk, at de skulle have kaldt for Miss Golightly. Jeg kan nemlig lige forestille mig den i Holly Golightly’s lejlighed i filmen ‘Breakfast at Tiffany’s’

object_large_1

Der er bare så meget fest, glade dage, lethed, ekstravagance og lidt skørhed over møblet, at jeg tænker Holly Golightly – og det hjælper selvfølgelig også på Holly Golightly-stemningen, at Minus-tio har indsat bobler på produktbilledet…

Snup tippet: Audrey stolen og Object (Miss Golightly) opbevaringsmøblet kan i øjeblikket ses live i form/design center i Malmø