Ink on Paper

Jeg har scoret hipsterpoint – i hvert fald i følge Tarik Arnautovic, som har udstillet sine tegninger hos Krejl.

Jeg kender egentlig mest tegningerne som små “coffee breaks”, som blev tegnet, den gang jeg arbejdede sammen med Tarik på bureauet Plant – men rart at se at tegningerne er blevet til meget mere, og jeg er virkelig imponeret over hvordan de mange bitte små streger, prikker og trekanter danner et fuldendt billede.

Snup tippet: Hvis du også vil score hipsterpoint så tjek Tariks “Ink on paper” tegninger her (anbefales, for på mine billeder kan man egentlig ikke se puslespillet af små bitte streger, prikker og trekanter)

Ink_on_paper_1

ink_on_paper_2

Billederne og plakaten er i øvrigt til salg. Du skriver bare til Tarik her

Jægersborggade – CMYK kld

I går var jeg til “Late night” i Jægersborggade, og med dette indlæg vil jeg afrunde min lille mini føljeton om Jægersborggade. Vil dog ikke afvise at der kan komme mere om gaden på et senere tidspunkt, for det er godt nok en gade, hvor der sker vanvittig meget. F.eks. ved jeg, at Meyer snart åbner bageri i gaden – det glæder jeg mig til.

Punktum for denne gang skal sættes med CMYK – stedet at gå hen når du vil have kreativt grafisk kunst og illustrationer på dine vægge.

CMYK har nemlig lavet det fantastiske koncept, at kreative illustratorer kan sælge deres kunst igennem CMYK. Nogle billeder er håndlavet og unikke, men det primære koncept hos CMYK er faktisk, at der er et helt udvalg af billeder, som du bare får printet i butikken. En super måde at få lidt “unikt” kunst til en god flad pris.

En dag hvor jeg har lidt mere tid, vil jeg i hvert fald bladre mig igennem det store udvalg af illustrationer.

CMYK_kld_print

Når du er i butikken, så tjek også lige “kontoret”, hvor alt har fået en overhaling med grå maling. Ikke noget jeg vil anbefale dig at gøre derhjemme, men hos CMYK er det ret funky (skal ses i virkeligheden).

CMYK_kld_kontor

Snup tippet: Hvis dine vægge trænger til nyt liv, så smut forbi CMYK i Jægersborggade. Du kan også følge med på deres blog.