Flere æsker

Jeg kan simpelthen ikke beslutte mig for hvilken farve, der er min favorit blandt de nye æsker fra Manostiles. Har egentlig tænkt at jeg var mest til den grønne, men de her to farver er der også meget lækre

Manostile_Boks

Der er faktisk endnu flere farver at vælge i mellem, så hvis du ikke allerede har set de nye farver, som snart kommer fra Manostiles, så kan du tjekke dem alle ud her

Lad mig høre hvad der er din favorit?

Designers Guild

Jeg vil helt klart anbefale dig at smutte forbi Designers Guild, hvis du er i London. Jeg var faktisk både i butikken på Marylebone High Street og Kings Road – det er måske  ikke nødvendigt, med mindre du, lige som jeg, bare lige må tjekke Tricia Guilds farvekombinationer en ekstra gang.

Jeg er egentlig ikke så meget til alle hendes blomster, men farvesammensætningen er hun helt fantastisk til. Jeg er også ret vild med den nye vintage sofa – især fordi knapperne i ryggen er i en anden farve end selve sofaen. Er den ikke fin?

Tricia_Guild_Vintage

Snup tippet: Det giver en super flot effekt med de farvede knapper i sofaen, så hvis du har en sofa derhjemme, som  trænger til lidt nyt liv, vil jeg helt klart anbefale at skifte knapperne – super billig makeover.

Jielde lampen

Hvis du igår tænkte “hmm den der ægte Jielde lampe fra 50’erne har jeg da set før…” så har du helt ret. Den er nemlig blevet reproduceret og er blevet vist i mange boligblade. Her vist sammen med en af mine yndlings biler

Jielde_Loft_Lampe

foto lånt af Jielde.com

Snup tippet: Så hvis du er til industriel design, men ikke lige har 6.000 kr til en original version, så kan du tjekke de mange nye farver her – tjek også bare sitet for at få inspiration til hvordan lampen kan bruges.

Jeg synes at den er ret sjov og kan helt klart godt se nogle steder hvor den vil være riiiiigtig fin i min lejlighed. Vil den også være fin i dit hjem?

Jeg har en tilståelse

Ja jeg må indrømme at næste gang jeg får et farveflip, så vil jeg lige overveje om der er andre måder end at gå i gang med at male selv. Det kræver nemlig en del tålmodighed og hvis det havde været muligt, så ville jeg 1000 gange heller have købt et nyt gult rullebord. Faktisk håber jeg at der er nogen fra Ikea der læser med, og som lige kan sørge for at rullebordet også kan  købes i farver – bare for din skyld.

Nå men der er jo faktisk også andre måder at få farver ind i køkkenet. Her er lige et par eksempler fra Normann Copenhagen

Normann_Farver

Snup tippet: Hvis du får et farveflip så overvej om du vil gå i gang med maling eller om du bare vil shoppe farver på den nemme måde. Her kan du shoppe hos Normann

Hvad er du til? Shoppe eller gør det selv?

Farver der kan få gråvejret til at gå væk

Jeg er altid misundelig på dem med have, teresse eller altan, men misundelsen er selvfølgelig størst når solen skinner fra en klar blå himmel. Men så var jeg lige forbi illum og det her vindue fik mig vanvittig meget til at at drømme om have, grill og kold hvidvin

Illum_Vindue1

Hvis jeg havde en have, så ville jeg helt klart vælge nogle møbler eller accessories med farver, som kan lyse op når nu vejret ikke er helt med os…

Snup tippet: Brug glade farver i haven og få gråvejret til at gå væk (næsten).

Er du så heldig at have en have, teresse eller altan? og hvordan bruger du farver?

tadaaa…

Så er projekt gul færdig og mit køkken er blevet total muntert – er så glad for at jeg fulgte min trang til gul.

Rullebord_Final

Men med et gult bord blev jeg simpelthen nødt til at justere lidt på de øvrige ting i køkkenet. Min pink skål måtte frem på bordet, og så var jeg altså lige nødt til at investere i et lilla tæppe og en turkis trækasse med teksten ‘fresh lemonade’ – den perfekte opbevaring af alt den frugt jeg bruger til at lave friskpresset juice. Begge fra house doctor

Det føles super rart med de glade farver, og det at så fedt med nyt liv i køkkenet – kan ikke undgå at påvirke mit humør.

Snup tippet: Mal eller flyt rundt på dine ting, og mærk hvor meget ny energi det giver. Læs også her hvad jeg skrev om farven gul.

Power gul

Det er som om at mit bord følger vejrudsigten. I går var det grå og trist – i dag er det solskins gul og glad lige som vejret. Ingen tvivl om hvad jeg vil vælge.

Rullebord_Gul

Nå men det er kun fået første omgang maling og der skal et par omgange mere til før det er færdig, men allerede nu er det tydeligt hvor meget gladere og powerful bordet bliver.

Skab stemningen: Har du også rum eller ting som kunne trænge til at blive peppet lidt op?

Farveverdenens sortseer

Ja det her billede er vist et meget godt bevis på hvor trist og kold grå er…

Rullebord_Grey

Tjaa bordet afspejler nu meget godt vejrudsigten – grå vejrs dage er  kedelige dage og det gælder også indenfor interiør. Grå skaber afdæmpet og rolige rum og kan være et kølig grundlag for andre klare varme farver.

Snup tippet: Hvis du bruger farven grå i dit hjem, så sæt den sammen med en klar varm farve. Prøv f.eks. med gul eller pink

Farven gul

Flugger_Farve

Jeg har et eller andet med farver i øjeblikket. Trænger til at have farver omkring mig, og min overbevisning er, at det er noget man skal lytte til. Farver stimulerer os enormt meget og alle farver rummer forskellige kvaliteter, så hvorfor er jeg mon så enormt draget af gul, sådan rigtig klar frisk sommergul?

Det er en aktiv farve (dog ikke så aggressiv aktiv som rød), det er en optimistisk og glad farve. Tjaa jeg har så mange planer og ting jeg gerne vil, så hvis den gule farve skal ind i min bolig for at give mig mod og glæde til at nå alle mine mål, så er jeg klar.

Når jeg tænker efter, så er det faktisk en farve som har sneget sig ind stille og roligt i min bolig. Det startede med en vase, så en kande og nu er jeg klar til at give den hele armen. Vil male mit køkken rullebord gul – det skal nok give liv og blikfang i mit ellers afdæmpet køkken.

Snup tippet: Er der også bestemte farver som du er enormt tiltrukket af? Så lyt til det og lev det ud.

PS. Flüggers farvevælger er da meget smart – tjek den her