Boulangerie

Mangler du et ferietip? Så kan jeg anbefale Hornbæk. Har lige været der på en weekendtur og det er virkelig et skønt sted med skov, strand og skønne gamle huse med detaljer i træ. Føles lidt som at træde ind i et område fyldt med badehoteller. Det oser af idyl og bade-ferie-stemning på den der lidt nostalgiske upper class måde. MEN det der virkelig fik mit hjerte til at smelte var Hornbæk bageri. Nuij det er lige en bager efter min smag.

Bageriet eller Boulangerie, som det naturligvis også hedder for at gennemføre den sydeuropæiske stemning, er indrettet med rustikt, fransk interiør og det føles som om, man træder ind i en helt anden verden. Som om man faktisk er hoppet på et fly og landet i et fransk bageri.

Hornbæk_bageri

Snup tippet:  Hvis du har mulighed for at komme forbi Hornbæk, eller er så heldig at bo lige i nærheden, så snyd ikke dig selv for et besøg hos Hornbæk Bageri Boulangerie. Det er naturligvis indretningen, der får mit hjerte til at smelte, men deres bavværk er absolut heller ikke dårligt. Mums.

Pippi-style

Nu hvor min lille nye familie på 3 er kommet godt på plads derhjemme og har fundet rytmen, ja så har vi kastet os ud i et nyt eventyr. Vi har for en stund skiftet det nordiske hjem og liv ud med en sydlandsk farvestrålende perle. Helt præcis har vi lejet et hjem på Sao Miquel, Azorerne.

Azorerne_casa

En skøn træhytte som mest minder om Pippi Langstrømpes hus. Det er festligt og fyldt med kærlighed. Det er absolut også dejligt at nyde morgenmaden med udsigt til Atlanterhavet for en stund. Solnedgangen er heller ikke tosset

Azorerne_solnedgang

Snup tippet: På airbnb.com kan du finde mange skønne private boliger. Nogle virkelig eksotiske steder. Hvorfor ikke leje din egen ud og tjekke ind i helt andre omgivelser for en stund? Kan kun anbefale det.