Hverdagsglæder

Ligesom jeg elsker detaljer, elsker jeg de små ting, som gør en forskel. F.eks de her tøjklemmer fra Ferm.

Ferm_Tøjklemmer

Simpelt. Fristes til at tænke, at dem kan jeg da selv lave, men det får man alligevel aldrig gjort – og det bliver heller ikke det samme.

Snup tippet: Ud med de kedelige plastik klemmer og ind med de fine træklemmer med grafisk print. Så bliver det lidt hyggeligere at hænge vasketøj op. Mangler bare den her – det ville være luksus. Ferm tøjklemmerne kan i øvrigt købes her.

Er der også små ting i din hverdag, som gør dig glad?

Pimp din dør

Jeg kan virkelig godt forstå at Ferm Living har vundet magasinet Wallpapers award for deres fine tapet. Det er så flot.

Men det kan altså bruges til andet end at sætte på væggene.

I mit sidste indlæg så du, at jeg har lavet en stjerne og en “vifte” af Ferm Living tapet. Men jeg har også lavet en dør-uro af tapetet.

pimp-din-dør

Snup tippet: Det er super nemt at lave en dør-uro og sætte lidt personlig præg på din dør. Du skal bruge smalt silkebånd, papir med mønster eller i forskellige farver og lim. Klip dine ønskede former i papir x2 – så du får en for- og bagside. Lim stykkerne sammen om snoren og så er du færdig.

Firkanten, trekanten og cirklen, som jeg har brugt, er klippet ud af en pose fra Amazing Space og tapetet fra ferm living. Silkebåndet er blot en rest af silke gavebånd.