Det helt rigtige farvevalg

Som du nok har opdaget, så sætter jeg stor pris på, at der er gjort noget ud af indpakningen, at det jeg har omkring mig, er lige præcis det jeg elsker og det gælder altså også, for det jeg indtager.

Så jeg drikker kun god kaffe!

Og det synes jeg faktisk at jeg får med en Nespresso maskine + det er så nemt at få en god kop kaffe.

Jeg har valgt en Nespresso CitiZ, selv om der faktisk findes en ny og bedre model, Pixie. Men stor fejl – den kan man ikke få i creme farvet! Det går jo ikke, for i min verden er den creme farvet (lidt retro look) helt klart den flotteste.

nespresso

Snup tippet: Nespresso maskinen skal stå fremme, ellers samler den bare støv i skabet og hele det nemme koncept falder lidt til jorden. Derfor skal den naturligvis være smuk at se på.

Så hvis du går og overvejer at købe en espresso maskine, der NEMT kan lave espresso, latte, cortado, lungo og hvad de ellers hedder, så kan jeg anbefale dig at købe en Nespresso maskine – I lige præcis den model og farve du bedst kan lide at se på.

Skønhed er vigtigt!

Bonus tip: Jeg har læst på bloggen beautyspace at kaffegrums er godt at scrubbe hænderne med, så du får bløde og lækre hænder. Så hvis du har en Nespresse maskine, er det bare med at klippe låget af kaffekapslerne efter brug – så har du nemlig en tilpas mængde kaffegrums til at lave din egen håndscrub. Det virker.