Trend: blomster og planter

Det er blevet trendy at have planter hængende fra loftet og på væggen. Royal Copenhagens Flora stel er hot. Der er blomster print på både møbler, puder og tæpper. Skønne detaljer som er den perfekte feminine kontrast til en stram og cool indretning.

Blomster, især de friske, er altid med til at give liv til hjemmet, men jeg vil også anbefale sukkulenter. Planter, som med deres glatte, bløde blade og skulpturelle former, passer godt ind i vores nordiske hjem.

Sukkulenter stammer faktisk oftest fra subtropiske klimaer, som sydafrika og sydamerika, hvor de lever i klippesprækker. De findes også her på Azorerne og i stor stil her i vores azoriske have. Her er blot et lille udvalg:

sukkulenter

Snup tippet: Sukkulenter vil sagtens kunne klare sig udendøres i krukker i det danske sommervejr. Det er nok mere tvivlsomt, at de vil overleve vinteren over, men jeg har allerede nogle derhjemme i stuen (som jeg glemte at vande, ups!), og dem prøver jeg at plante ud – så må vi se om de klarer sig.

Jeg vil dog anbefale dig at holde dig væk fra kaktusvariationerne af sukkulenterne. Dem der stritter og stikker – dem er der efter min mening ikke meget god karma over. Av Av

Romantisk have uden jord

iiiiihh det er en fin parasol!

Droog Parasol

Parasollen er designet af Chris Kabel fra Droog, og det er virkelig en fin idé at designe den som et træ. Det er jo virkelig skønt at sidde i skyggen af et træ, hvor solstrålerne flimrer let igennem grenene – kan sagtens forestille mig, at det må være samme fornemmelse at sidde under Droog parasollen. (Bemærk det let transparente stof i parasollen).

Og læg lige mærke til fuglen på toppen – så fin.

Jeg er også vild med den her gynge, hvor man kan putte jord og frø i sædet. Det kan virkelig blive en romantisk gynge – love it!

Droog_gynge

Snup tippet: Med Droog parasollen og gyngen kan du få skøn og romantisk have-stemning – også selv om du “kun” har en gårdhave. Så hvis du savner have, poesi og romantik, så er Droog parasollen og gyngen måske lige noget for dig. Parasollen kan bl.a købes her (fås også i hvid) og gyngen kan købes her.

Inden du køber have

Går du og drømmer om have, så mærk lige godt efter inden du køber.

Du ved naturligvis godt at det at have have, også betyder at den skal passes en gang i mellem, at græsset skal slås og den værste ukrudt bekæmpelse skal gøres – selv om du også kan se det smukke i ukrudt.

Men tænk lige en ekstra gang over størrelsen af den have, som du ønsker dig.

I jagten på vores nye bolig var vi blandt andet ud og se på et hus med 900 m2 have. Jeg var sikker på, at det var huset vi skulle købe, men heldigvis var det alt for dyrt og urimelig prissat. I stedet for er det endt med en have på 300 m2, og jeg siger dig – det er mere end rigeligt til mit behov.

Det kan være svært at forholde sig til hvor meget 300 m2 er, så her er lige et billede

Have 300m2

Snup tippet: På 300 m2 er der altså rigelig plads til terrasse, æbletræ, magnolia træ, brombær, ribs busk, køkkenhave og et hav af blomster. Og selv om jeg giver Signe Wenneberg ret i, at det er terapi at gå i haven, så er min krop altså stadig øm 4 dage efter en dag med havearbejde. Godt at vi ikke fik købt huset med haven på 900 m2!

Udsigten fra hængekøjen

hammock

aaahhhh det er virkelig et skønt liv!

Snup tippet: Det er et must at have en hængekøje, når man har mindst to træer i haven – kan kun anbefale det. Love it

Hængekøjen på billedet er købt hos Tranquebar i Borgergade, København. Super lækker og meget bred – er til to personer. Men hvis du ikke har brug for en til to personer, så kan du i øjeblikket få en til kun 150 kroner i Bahne!

Have nyt og et rigtig godt tip til vejrguderne

Egentlig er det ikke så underligt, at jeg har nyt fra haven, for hold da op hvor alt springer ud og gror! Jeg har det som et lille barn, der lige har fundet ud af, at de der arme, som stikker ud af kroppen, faktisk kan bruges til noget.

Det er så fantastisk, at jeg stort set dagligt opdager nye planter i haven, og sandheden er jo, at jeg ikke rigtig har styr på, hvad de grønne planter er for nogle pusseløjerlige størrelser…

Men det nye i haven, og som jeg har fuldstændig styr på, er de her fine lanterner

lanterner

De er helt enkle og det synes jeg passer perfekt til haven – det skal jo ikke blive alt for pussenusset i haven…

Er det i øvrigt ikke en fed bænk? I love it

Snup tippet (til vejrguderne): Jeg glæder mig til at bruge lanternerne på en lun sommeraften – gerne med venner på besøg til grill! Så nu behøver vejrguderne ikke sende mere regn ned (blomster og græsset har fået det de skal have) og sæt lige temperaturen op igen!

PS.: Jeg tror desværre, at det var de sidste lanterner af denne slags, jeg nuppede i Bahne. I hvert fald på Fisketorvet. Men måske kan du være heldig at finde nogle i de øvrige Bahne butikker, ellers er der i hvert fald en masse andre lanterner i butikken, som måske frister dig.

Plante-karma fra blogger til blogger

Hvor er den her blogverden fantastisk! Jeg har fået post – altså sådan rigtig post, som jeg har været på posthuset for at hente! Det fantastiske ved det er, at brevet var fra hende her, Suzette fra bloggen ‘Kun Sandheden’. Hun har sendt mig stiklinger på Storkenæb og Kærmindsøstre, bare fordi hun havde læst, at jeg var nybegynder i haven. Er det ikke fantastisk? Så skønt når nogen deler.

Heldigvis fulgte der også en brugsanvisning med, som i øvrigt var pyntet med fine små klistermærker. Elsker når der bliver gjort noget ved indpakningen – I love it.

I øvrigt hvis du ikke lige ved hvad Storkenæb eller Kærmindesøstre er, så velkommen i klubben. Jeg anede det heller ikke, før jeg googlede dem. Lige nu ser de sådan her ud

stiklinger

De er godt nok lidt medtaget af fragten – især fordi jeg har været på påskeferie og posthuset ikke har sørget for at vande dem! Men jeg er sikker på, at de nok skal blive fine. Nu er de i hvert fald plantet i haven.

Glæder mig til at følge planternes udvikling.

Snup tippet: Hvis du er haveejer, så har du måske også nogle stiklinger, som dine naboer, familie eller venner vil blive lykkelige af at få. Måske har de noget at bytte med. Jeg vil selv undersøge om der er noget i min have, som jeg kan tage stiklinger af og give til andre, for hvor er det bare god plante-karma.

Romantiker – sig det højt

Godt at jeg havde fået sagt det højt – altså at jeg ville kaste mig ud i havearbejdet i weekenden. For nuij hvor var jeg tæt på at springe over. Det var alligevel meget mere fristende at gå ud og hygge med kæresten, at læse  en bog, læse blog indlæg og ja, mine tanker fik masser af andre idéer til hvad jeg kunne lave i stedet for at kaste mig over havearbejde.

Men nu havde jeg jo skrevet på bloggen, at jeg ville gøre det og så ville det jo være piiiinligt, hvis jeg bare have lagt på terrassen med en masser tæpper omkring mig, en god bog og en god kop kaffe.

Jeg er en romantiker når det kommer til det at være haveejer!

Men se lige her hvad jeg fik udrettet

Haveoprydning

Fik fyldt 3 sække med haveaffald, beskåret roser og fældet en hulens masse visne grene, og det føles rigtig godt bagefter – bort set fra at min krop er så øm så øm.

Snup tippet: Det hjalp mig helt sikkert i mål, at jeg havde fået sagt det højt. Så mit tip til dig i dag er, at lige meget hvad du går og drømmer om, lige meget hvilke ting du gerne vil have udført eller ændre, så hjælper det at sige drømmene og målene højt.

Hvad drømmer du om? Har du nogle planer, som du gerne vil have ført ud i livet?

Har du et tip til mig?

Jeg må indrømme, at jeg ved intet om planter og hvordan man lige beskærer roserne. Faktisk ved jeg ikke rigtig hvad der gemmer sig derude i min nye have. Altså hvad er ukrudt og hvad bliver egentlig til fine blomster. Men F**k it! Jeg kaster mig ud i det.

Udstyret er klar og så må jeg prøve at læse mig frem til resten i Isabellas havedagbog og have min mor på nødlinjen…

Isabellas_Havedagbog

Snup tippet: Faktisk er der ikke rigtig noget tip i dag – men send gerne dine have-tip til mig. Jeg har brug for dem!!!

Ellers bare god weekend :)

Hvornår kommer foråret?

Der er faktisk en meget vigtig ting, som er sket i mit liv, og som jeg ikke har delt med dig endnu – jeg har fået HAVE! Det er så fantastisk, og hvis du har læst med her på bloggen i et stykke tid, så ved du, hvordan jeg har sukket efter at få have.

Glæder mig så meget til at foråret starter og til at nyde haven. Det er vel 1. marts at det bliver forår? Gad vide om vejret ved, at det er 1. marts i morgen! Hmm indtil videre må jeg vist bare nyde at kunne slå havedørene op til det her

Have

Have eller ej – tror vist vi er mange, som glæder os til at foråret kommer! Gider ikke pakke mig ind i store sweatere, hue og halstørklæde længere. Vil ud i haven NU i absolut ingenting!

Sauna drømme

Tjek lige den her

Telt_Sauna

Ja det er et telt – med det er et telt med en sauna! Tænk lige hvor skønt det ville være at have sådan en i haven – ummmm det drømmer jeg om, og jeg har åbenbart stadig ikke lagt drømmen om have på hylden.

Teltet stod på Amager Strand i lørdags og var et lille event fra ‘Det Danske Saunaselskab‘.  Ærgrer mig så meget over, at jeg ikke kendte til arrangementet inden jeg kom derud, for det ville da ha’ været så godt med en (meget) kold dukkert og derefter en tur i finsk sauna og blive pisket med ægte ‘Vinta’ (birkekvast)  grrrrr

… tror snart jeg må have en spa-sauna-aftale.