Inden du køber have

Går du og drømmer om have, så mærk lige godt efter inden du køber.

Du ved naturligvis godt at det at have have, også betyder at den skal passes en gang i mellem, at græsset skal slås og den værste ukrudt bekæmpelse skal gøres – selv om du også kan se det smukke i ukrudt.

Men tænk lige en ekstra gang over størrelsen af den have, som du ønsker dig.

I jagten på vores nye bolig var vi blandt andet ud og se på et hus med 900 m2 have. Jeg var sikker på, at det var huset vi skulle købe, men heldigvis var det alt for dyrt og urimelig prissat. I stedet for er det endt med en have på 300 m2, og jeg siger dig – det er mere end rigeligt til mit behov.

Det kan være svært at forholde sig til hvor meget 300 m2 er, så her er lige et billede

Have 300m2

Snup tippet: På 300 m2 er der altså rigelig plads til terrasse, æbletræ, magnolia træ, brombær, ribs busk, køkkenhave og et hav af blomster. Og selv om jeg giver Signe Wenneberg ret i, at det er terapi at gå i haven, så er min krop altså stadig øm 4 dage efter en dag med havearbejde. Godt at vi ikke fik købt huset med haven på 900 m2!

Ny hule

Der er sket noget fantastisk – min mand og jeg har købt hus! Det er så vildt og meget skønt. Kolonihaven er pakket ned og Nørrebro-lejligheden er et afsluttet kapitel. To meget dejlige hjem, men nu er det tid til noget nyt – et nyt og lidt overvældende kapitel som husejer!

Jeg elsker vores nye hjem og selv om vi slet ikke har fået det indrettet endnu, så er der ingen tvivl – her er så dejligt at være. Love it!

ny hule2

Nyt hjem betyder naturligvis også, at der er en masse nye opgaver. F.eks at indrette hjemmet med alt det vi elsker, så huset bliver til en personlig, tryg hule. En hule hvor vi kan samle kræfter til at tackle den store verden derude… Her skal bare være så skønt og rart!

Og jeg vil naturligvis løbende opdatere dig på indretningen…

Snup tippet: Vil du vide mere om effekten og hvordan du får din egen personlige hule, så husk at du kan booke mig. Læs mere her