Jægersborggade – Kolby Co.

En virkelig fin butik i Jægersborggade er Kolby Co. Nuij hvor er den dejlig tøset.

Kolby_Co

Jeg er vild med den gammeldags skranke, notesbøgerne, de fine retro kort og helt klart det finurlige tape.

Snup tippet: Kolby Co. er helt klart et must, hvis du tager på inspiration-hygge-shopping-tur i Jægersborggade. Butikkens stemning kan du også få en fornemmelse af på websitet – I love it!

Jægersborggade – Ruben og Bobby 1

I lørdags var jeg til det årlige loppemarked i Jægersborggade. Super god stemning, men det er altså ikke kun denne ene gang om året, at der er god stemning i gaden. Det er virkelig en gade med skæve indslag (og jeg tænker ikke på hash-dealerne, som har deres faste plads i gaden).

Jeg tænker på sådan nogen som Ruben og Bobby

Rubben_og_Bobby

Tjaaa hvad er det? Det er da en frisør! Altså sådan en frisør, hvor man lige kan spille lidt old school computerspil, mens man får trimmet lokkerne.

Fantastisk koncept! Jeg eeeeelsker når noget er så gennemført. Det må være “live with what you love”

Selv deres visitkort er en gameboy

Rubben_og_Bobby_Gameboy

Snup tippet: Er du til gameboy og computerspil? Altså af den helt old school slags? Så burde du smutte forbi Ruben og Bobby til en klipning eller bare til et spil på de mange spillemaskiner, gameboys osv.

Mix og Match

Så har jeg igen været til brunch på det fantastiske “The Royal Cafe”, med nogle super skarpe forretningskvinder fra business bootcamp. Det er altså bare helt fantastisk det sted, og jeg vil stadig anbefale dig at smutte forbi og få deres brunch.

Når du er der, så tjek lige hvordan de mixer og matcher deres stel. Jeg synes at det ser så skønt ud, når de mange forskellige Royal Copenhagen stel bliver blandet. Det er som om, at det “højtidelige” bliver taget ud af stellet og det bliver mere “hippieagtigt” – samtidig med at skønheden bliver bevaret. Se bare her

Royal_Copenhagen

Det er som om at jeg lægger mere mærke til hver enkelt kop, tallerken, fad osv. når det er mixet på denne måde. Jeg nyder meget mere det smukke design.

Snup tippet: Mix og match dine stel (det kan også være andet end Royal Copenhagen). Faktisk er der også den fordel, at man bare kan købe stellet, når det er på udsalg – uden at tænke så meget på, om det er det ene eller det andet stel, som er på udsalg. Giver det mening?

Læs eventuelt også hvad jeg skrev sidst om “The Royal Café

Mød min nye cykelmand

Som du måske husker, så fik jeg stjålet min cykel for en måneds tid siden, og i går fik jeg endelig tid til gå på cykeljagt.

Allerhelst vil jeg have en cykel magen til den jeg havde før, så jeg har været ude i spekulationer om at købe en “Winther” cykel, og så få fyrene fra Track Bike til at omlakere cyklen, så den får den farve jeg kan li – og få dækket logo og blomster, som Winther “pynter” deres cykler med.

Meeen jeg har indset at det er for besværligt – selv om jeg er villig til at gå meeeeget langt for at få den cykel, som jeg kan li.

Har faktisk bemærket, at der er mange som siger “så skal den næste cykel vel bare være en eller anden cykel, som ingen gider at stjæle”. Næ! Jeg bruger min cykel hver eneste dag, og det betyder vanvittig meget for mig, at jeg smutter af sted på en cykel, som jeg elsker.

En cykel skal være helt minimalisktisk, hvis du spørger mig, og heldigvis deler jeg den holdning med ham her fra Cykelfabrikken

Cykelfabrikken

Hos cykelfabrikken håndbygger de helt enkle cykler, og jeg glæder mig så meget til at blive kontaktet om en uge eller to, når det stel jeg gerne vil have er kommet hjem. Så skal jeg nemlig til at udvælge hvilke håndtag, styr og sadel jeg gerne vil have. Det er “live with what you love”

Snup tippet: Hvis du er til enkle designede cykler så smut forbi Cykelfabrikken på Istedgade eller tjek dem her. I øvrigt er der to Eames stole, som nærmest er sat op på en piedestal i butikken – bare for at undterstrege den gode stil. I love it!

Audrey Hepburn #2

Jeg er åbenbart kommet lidt i Audrey Hepburn stemning. Kom til at tænke på hendes stil, og hvor gennemført hun egentlig var. Hun er feminin og med et lidt drenget look, og det virker som om, hun bare havde fundet hvad hun elskede, og hvad der klædte hende.

audrey_hepburn

Foto: Audrey Hepburn og et godt citat af hende – lånt af internettet

Snup tippet: Det er ikke kun de ting og møbler, som vi har i vores hjem, som jeg mener, vi skal elske. Det skal også være det tøj, vi går med. Hvis du ikke rigtig har fundet din stil, så vil jeg anbefale stylist og personlig shopper Christina Wedel eller start eventuelt med det tip, som jeg har fået af Christina og skrev om her

Åh nej…

Stor sorg – jeg har lige ødelagt min juicepresser.

Philips_Juicepresser

Helt symbolsk er der en lille dråbe af rødbede saft fra juicepresserens tud – snøft snøft.

Nogle gange når der går noget i stykker, så er det okay, for man er måske alligevel træt af det, og det kan være en god undskyldning for at købe nyt. Men i dette tilfælde er jeg absolut ikke træt af min juicepresser. Jeg elsker den, og jeg er nærmest ved at panikke over tanken om, at der kan gå laaaaang tid før, den er repareret.

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at i forhold til min juicepresser – så lever jeg virkelig med det jeg elsker.

Har du også en juicepresser, som du ikke kan leve uden?