Industriel kærlighed

En anden ting jeg virkelig kommer til at savne fra min gamle lejlighed, er mine elskede industri metalskabe.

Metalskab

Jeg synes, at de er så super fede, men de passer bare ikke rigtig til mit nye hjem.

Så indtil videre har den nye lejer af min lejlighed lånt skabene, og så satser jeg bare på, at jeg får plads til dem næste gang jeg flytter. Ud skal de i hvert fald ikke.

Skabene har oprindeligt været brugt af bankbetjentene i Jyske Bank, hvor jeg for meget lang tid siden arbejdede (altså ikke som bankbetjent…). Hver gang jeg så skabene, gjorde jeg tydeligt opmærksom på, at de der skabe måtte de ALDRIG smide ud – og det gjorde de heldigvis ikke.

Snup tippet: Hvis du arbejder eller har adgang til virksomheder, som måske ikke har alt interiør opdateret, så tjek lige hvad der gemmer sig rundt i krogene – måske kan du være lige så heldig og finde guld, blandt det andre er parat til at smide ud.

Original Jielde lampe til fair pris

Jeg elsker at få kommentar her på bloggen, og i går fik jeg altså en kommentar, som jeg vil være sikker på, du også ser.

Der blev nemlig givet et tip om, at man nu kan være heldig, og finde originale Jielde lamper til en rimelig pris. F.eks. den her.

Ja den er SUPER fed – så tusinde tak til David for at droppe den kommentar og dele.

Snup tippet: Jeg elsker kommentar,  så hold dig ikke tilbage hvis du har noget at dele – og det kan bare være et lille pip om, at du er enig/uenig eller har et spørgsmål. Men lige nu skal du bare overveje en ekstra gang, om det er dig, der skal være den lykkelig ejer af en original Jielde lampe.

Industriel design

Jeg har virkelig en svaghed for industrielt design, og i lørdags da jeg var på cykeljagt, kom jeg forbi Beau Marché. En ny butik i Ny Østergade i København K, som gemmer på en masse lækkerier.

BeauMarche1

Snup tippet: Håber du kan spotte lækkerierne “bag ruden” – ellers må du smutte forbi butikken (som jeg selvfølgelig helt klart vil anbefale dig).

Jeg forelskede mig især i deres indrammede plakater.

beauMarche2

beauMarche3

Bonus info: Beau Marché arbejder i øvrigt på at åbne en vinbar i gården. Jeg fik lige et sneak preview af stedet, og det kan du helt sikkert også få, hvis du kommer forbi butikken (ejeren synes ikke rigtig at det var foto-klar endnu, så ingen billeder – men det er fair nok). Jeg glæder mig bare til at de er klar til at åbne stedet, for det så godt nok lovende ud.

Jeg har allerede meldt mig som fan på Facebook

Fremvisning af lækre tyske sager

I søndags da jeg var ude og nyde “min Nørrebro oase”, så viste en af mine venner hans nye fund, og ja der er virkelig tale om et fund – et fund gjort i storskrald!

Tysk_lampe

Hvad siger du så – er den ikke flot?

Da Karsten fandt den, var den godt nok meget nikotingul, så han har lagt et kæmpe stykke arbejde i at gøre den ren og nylakere den igen. Men hold da op hvor er det blevet en flot lampe igen.

Jeg ved ikke helt præcis hvilken lampe det er, men i følge oplysningerne på lampen, så er det en tysk industriel lampe fra 1935. Lampen har også den detalje, at den skal skrues fast i bordet – det er den samme detalje som med Jielde lampen, som jeg skrev om her.

Jeg synes at lampen er super flot, og jeg er især vild med samlingerne – wau siger jeg.

Snup tippet: Nogle gange kan det godt betale sig at tjekke ud, hvad andre smider ud. Gør du det?

Industriel design hos No 40

Jeg har flere gange gerne villet forbi No 40 i Nansensgade (Kbh K), og endelig fik jeg stoppet op igår for at tjekke interiørbutikken, men så har de lukket! Øv øv øv men til gengæld fik jeg trykket næsen godt og grundigt op ad ruden, og som du kan se her, så fik kameraet også en tur op ad ruden

No_40_Nansensgade

No_40_Nansensgade_2

Jeg synes, at det ser ud til, at det er nogle super cool ting, de har hos No 40. Bl.a kan jeg se, at de har en af de originale franske Jielde lamper, som jeg tidligere har skrevet om her og her.

Historien bag Jielde lampen er i øvrigt, at den blev brugt som arbejdslys på de franske fabrikker og var skruet fast i bordet. Så når du finder en original Jielde lampe, så vil den oftest være skruet fast på en bremseskive, så man kan bruge den i vores almindelig hjem – med mindre du finder lampen et sted i Frankring (vil jeg tro).

Snup tippet: For at du ikke skal gå forgæves lige som jeg, så har jeg lige taget et billed af åbningstiderne, og i øvrigt har jeg fundet ud af, at ejerne af butikken, må være de samme som har dette site – så du har også mulighed for at shoppe industriel design, selv om du ikke lige bor i København.

No_40_Nansensgade_3

Jeg har været på afveje

eller det har jeg jo egentlig ikke, for jeg kan rigtig godt lide at ose rundt i interiør og designbutikker, men det var ikke meningen at jeg skulle ind og lure hos fil de fer. Jeg fortryder dog på ingen måder, for se bare billederne fra butikken

fil_de_fer

Ja det er altså en ægte Jielde lampe fra 50’erne de har i butikken (foto nr 4. fra toppen), og på foto nr. 3 er det faktisk en røntgenlampe fra et hospital.

Jeg elsker når ting bliver genopfundet og brugt på nye måder. F.eks. kan jeg sagtens forestille mig at bruge springhesten (er det ikke det sådan en hedder? Husker den mest for den jeg aldrig kunne komme over…) i en entre, hvor man lige kunne sidde og binde snørebåndet.

Snup tippet: Jeg havde virkelig følelsen af at være i Paris, mens jeg listede rundt i fil de fer – så hvis du går og drømmer om lidt pariser-stemning, men er tætter på København end Paris, så kan jeg virkelig anbefale et besøg.