Boulangerie

Mangler du et ferietip? Så kan jeg anbefale Hornbæk. Har lige været der på en weekendtur og det er virkelig et skønt sted med skov, strand og skønne gamle huse med detaljer i træ. Føles lidt som at træde ind i et område fyldt med badehoteller. Det oser af idyl og bade-ferie-stemning på den der lidt nostalgiske upper class måde. MEN det der virkelig fik mit hjerte til at smelte var Hornbæk bageri. Nuij det er lige en bager efter min smag.

Bageriet eller Boulangerie, som det naturligvis også hedder for at gennemføre den sydeuropæiske stemning, er indrettet med rustikt, fransk interiør og det føles som om, man træder ind i en helt anden verden. Som om man faktisk er hoppet på et fly og landet i et fransk bageri.

Hornbæk_bageri

Snup tippet:  Hvis du har mulighed for at komme forbi Hornbæk, eller er så heldig at bo lige i nærheden, så snyd ikke dig selv for et besøg hos Hornbæk Bageri Boulangerie. Det er naturligvis indretningen, der får mit hjerte til at smelte, men deres bavværk er absolut heller ikke dårligt. Mums.

Romantisk have uden jord

iiiiihh det er en fin parasol!

Droog Parasol

Parasollen er designet af Chris Kabel fra Droog, og det er virkelig en fin idé at designe den som et træ. Det er jo virkelig skønt at sidde i skyggen af et træ, hvor solstrålerne flimrer let igennem grenene – kan sagtens forestille mig, at det må være samme fornemmelse at sidde under Droog parasollen. (Bemærk det let transparente stof i parasollen).

Og læg lige mærke til fuglen på toppen – så fin.

Jeg er også vild med den her gynge, hvor man kan putte jord og frø i sædet. Det kan virkelig blive en romantisk gynge – love it!

Droog_gynge

Snup tippet: Med Droog parasollen og gyngen kan du få skøn og romantisk have-stemning – også selv om du “kun” har en gårdhave. Så hvis du savner have, poesi og romantik, så er Droog parasollen og gyngen måske lige noget for dig. Parasollen kan bl.a købes her (fås også i hvid) og gyngen kan købes her.

Justin Timberlake HomeMint Collection

Er du Justin Timberlake fan? Eller burde jeg skrive “var du engang fan”? Så er du måske også fan af hans nye HomeMint kollektion, som han lavet i samarbejde med stylisten Estee Stanley.

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg synes om det. Bare fordi man hitter med musik, er man så også god til at designe interiør? Det er naturligvis ikke til at vide, hvor meget der egentlig er Justin eller Estee bag kollektionen, men ham Justin Timberlake er vist lidt en iværksætter!

Snup tippet: Uanset om du kan lide Justin Timberlakes musik eller ej, så kan du da tjekke hans nye bolig kollektion ud her: www.homemint.com Måske er det lige dig. Du kan også tage deres style-guide test. Jeg har taget den og jeg må indrømme, at resultatet ikke er de varer, som jeg selv ville vælge. Der er nemlig et par gange i testen hvor jeg tænker “okay, jeg vil bare overhovedet ikke vælge nogle af de forslag de giver!”

Så her er mine egne valg i stedet for

justin timberlake HomeMint

Er du nysgerrig, så prøv selv at tage style-testen her: www.homemint.com/style-profile

Eller vælg selv dine favoritter…


Muuto reol 2

Så er de mange kasser pakket ud og vupti så er der sat en reol op! Okay det er måske ikke noget man bare sådan lige “vupti” gør… Især ikke når reolen skal sættes op på skæve vægge fra 1927. Men med lidt snilde og tålmodighed, så kan næsten alt lade sig gøre. Her er resultatet

Muuto2

Muuto stacked reolen er en super løsningen, når du gerne vil have en hel væg som bogreol, men også ønsker lidt lethed. Især på grund af vinduet til højre og for ikke at lukke lyset ude, var det her, vigtigt at reolen ikke bare gik lige op, men at den derimod åbnede op ud mod vinduet – og denne problemstilling løser Muuto stacked reolen.

Snup tippet: Ud over snilde og tålmodighed, så er det en rigtig god idé at have en skrue-boremaskine! Personligt så er jeg også meget glad for, at der var en handyman til at klare det grove arbejde.

PS. husk at det kan være et score-trick at bede en mand om at sætte reoler op for dig. Jeg kender en pige, som er blevet gift med ham, som hængte lamper op i hendes køkken… Tror også at det kunne virke med en reol :)

MUNK

Er du i København eller nærmere Christianshavn, så snyd ikke dig selv for et besøg hos MUNK. En spritny interiør butik med de lækreste møbler og accessories. Det er en designbutik lige efter min smag.

Udover de mange skønne ting i butikken, så er selve butikken indrettet med lækre detaljer. F.eks er der lavet en væg med stablet træ – en virkelig god effekt. Hele bagvæggen er blevet til en stor reol med rum i alle mulige størrelser. Det ser super fedt ud!

Det hele er faktisk lavet af ejeren selv, og på hans blog kan du se billeder af detaljerne i hans butik: munkshop.dk

Men smut eventuelt forbi i dag kl. 16 – der er nemlig reception i butikken i dag.

munkshop

Godt håndværk

Jeg har en svaghed for træ. Det er så fint og levende og jeg elsker når det er blevet anvendt til godt håndværk.

Se f.eks denne stol fra Fundi Møbelsnedkeri

Fundi møbelsnedkeri

Elsker det enkle design og de fine detaljer i træet.

Jacob som står bag designet og det gode håndværk er en ung “upcoming” møbelsnedker og efter at have set denne stol, så vil jeg spå ham en lovende fremtid.

Se også denne skænk

Fundi skænk

Snup tippet: Jacob / Fundi Møbelsnedkeri har også en meget fin filosofi, som går ud på at skabe nye møbler ud af gamle og på den måde forlænge træets levetid. En rigtig fin handling som både gavner os og naturen.

Vil du se flere billeder, så klik her

Har du også en svaghed for træ? Eller hvad er dit favorit materiale?

Rabens Atelier

Kender du Rabens Atelier – den eksotiske butik, som er godt gemt på Vesterbro? Jeg var forbi i fredags og det var som at træde ind i “Asien” og få en lille flig af østens mystik og décor, men på en rå måde.

Selv om jeg havde lyst til det, så gik jeg ikke ud derfra med en madras eller en rå skammel, men blot med et par strømper (Rabens saloner er nemlig også en del af butikken). Og tjek lige indpakningen!

På billedet ser det måske ikke ud af så meget, men den rå pose med deres logo skrevet i neon pink, ser rigtig fin ud i virkeligheden. Det var jo “bare” et par strømper, som de sagtens kunne have puttet i lidt silkepapir og så ned i en lille traditionel pose. Men det gjorde de ikke – jeg elsker når der bliver gjort noget ud af indpakningen!

Rabens Atelier_indpakning

Se også deres reklame pasteller – de er med så fint et layout.

Rabens Atelier_pastel

Snup tippet: Jeg kan kun anbefale dig at tage forbi Rabens Atelier på Amerikavej 15a, Kbh. V eller besøge deres website her eller følge med i deres finurlige verden på deres “Notebook” – en blanding af interiør, mode og kunst.

Naturlig og organisk knage

Hold da op – jeg er imponeret!

Hvis du har læst med her på bloggen længe, så kan du måske huske, at jeg har Muuto Dots i entreen. Jeg synes stadig, at de er fantastisk flotte – selv om de kun engang i mellem titter frem bag jakker og hatte. Men nu har de skønne dots fået en ven – en helt fantastisk knage

Krestens_knage1

Det er min kæreste der har tryllet knagen frem af en gammel gren fra haven – wauw wauw jeg er så imponeret (og så synes jeg også, at det er ret maskulint at han bare lige sådan gør det… ummmm love it).

Jeg er vild med knagen, selvfølgelig fordi det er min kæreste der har lavet den, men også fordi den er naturlig, organisk og rå på samme tid. Synes at den passer helt perfekt til Muuto knagerne.

Nå ja, og her kan du så se hele årsagen til at han lavede knagen

Krestens_knage2

– vi manglede et sted til at opbevare/hænge vores tasker.

Snup tippet: Inden du smider noget ud, så tjek om der kan være andre anvendelses muligheder for det. Dit affald kan ske at have værdi.

?: Har du også prøvet at mærke den fede følelse af at have været kreativ og gjort det selv? Eller ville du bare ønske at du kunne (som nogle gange bare handler om at få det gjort) ?

Huset for feinschmecker

Du kender det sikkert – Arne Jacobsen huset – det hus han selv boede i. Men nu kan man få det som dukkehus, og det er vel nærmest det eneste rigtige dukkehus til ens børn, hvis man har smag for design? Det gør vel ikke noget at de voksne også har lidt godt at se på, eller?

Huset er i hvert fald super lækkert. Elsker de rene linjer

Arne_Jacobsen_hus

Snup tippet: Viste du, at når du køber et Arne Jacobsen miniaturehus, så kan du få det med dit eget personlige navneskilt på hoveddøren!!! Lækkert! Der følger også et interiør sæt med: Ægget, Svanen, Syveren, en rulle tapet og et tæppe lavet efter Arne Jacobsen akvarel tegninger. Lækkert!

Er det ikke bare et must til dine børn – eller når du får børn?

Hos minimii kan du læse mere om huset og hvis du mere er til interiøret så kan du købe møblerne her

Nye lysestager

Egentlig er de her lysestager ikke nye, de er bare nye hos Bahne – og måske skal de snart være de nye lysestager hjemme hos mig!

Jeg vil i hvert fald rigtig gerne have dem og har faktisk været på ønskelisten længe. Men først skal jeg blive enig med mig selv om, lysestagerne skal være i farver eller i teak og i hvilken størrelse.

Der er i hvert fald et stort nok udvalg…

rolf-lysestage

Snup tippet: Lysestagen hedder Rolf og designet er inspireret af lysestager fra 50’erne. Så det er faktisk retro.

Jeg synes at de er så fine og jeg er sikker på, at de vil være rigtig gode hjemme hos mig!