MT Tape

Har stadig ikke været forbi Dansk Manufaktum, men igennem ruden har jeg spottet, at de har MT tape. Jeg er vild med MT tape!

MT tape er japansk afdækningstape i de skønneste farver og mønstre, og så er det en smule transparent, så det kan give de fedeste effekter. Jeg bruger det f.eks. til gaver, som jeg vil sætte et personligt præg på, eller til årets hjemmelavede julekort – øh jeg mener sidste års julekort, som jeg bare ikke nåede at skrive! Håber at tanken tæller…

julekort

Snup tippet: Jeg kan ikke stå for MT tape, og på den japanske hjemmeside er der masser af tape at blive fristet af – og få ideer til sjove måder at bruge tape på.

Ny butik

Der er åbnet en ny butik på Vesterbro og den ser virkelig fantastisk ud. Jeg skriver ‘ser’ fordi det endnu ikke er lykkes mig at komme indenfor – de har altid lukket når jeg har fri (en af ulemperne ved at være en af julemandens hjælpere i december).

Butikken hedder Dansk Manufaktum og set udefra så ser den rigtig spændende ud – glæder mig til at komme indenfor en dag…

Dansk_Manufaktum

Snup tippet: Heldigvis er det også muligt at smugkigge på deres blog – er ret vild med de japanske indretningsbøger de skriver om.