Boulangerie

Mangler du et ferietip? Så kan jeg anbefale Hornbæk. Har lige været der på en weekendtur og det er virkelig et skønt sted med skov, strand og skønne gamle huse med detaljer i træ. Føles lidt som at træde ind i et område fyldt med badehoteller. Det oser af idyl og bade-ferie-stemning på den der lidt nostalgiske upper class måde. MEN det der virkelig fik mit hjerte til at smelte var Hornbæk bageri. Nuij det er lige en bager efter min smag.

Bageriet eller Boulangerie, som det naturligvis også hedder for at gennemføre den sydeuropæiske stemning, er indrettet med rustikt, fransk interiør og det føles som om, man træder ind i en helt anden verden. Som om man faktisk er hoppet på et fly og landet i et fransk bageri.

Hornbæk_bageri

Snup tippet:  Hvis du har mulighed for at komme forbi Hornbæk, eller er så heldig at bo lige i nærheden, så snyd ikke dig selv for et besøg hos Hornbæk Bageri Boulangerie. Det er naturligvis indretningen, der får mit hjerte til at smelte, men deres bavværk er absolut heller ikke dårligt. Mums.

Kager, kager og kager

Et billede siger mere end 1000 ord…

Kagebord_Tilde

Ja som du kan se, så har jeg været til fødselsdag med et overdådigt kagebord – ummm de smagte så godt!

Ved godt at det er tarveligt at lægge sådan et billede på bloggen, men inden du smutter ned til nærmeste bager, så tjek lige kageopsætningen. Er det ikke bare prikken over i’et til et overdådigt kagebord?

Det er super tøset, men jeg synes, at det er helt fantastisk og super gennemført – og så er der i øvrigt ikke noget galt med at være tøset. I love it

Snup tippet: Slip din indre tøs fri – f.eks med en kageopsats fra Miss Etoile (et link til deres meget yndige katalog – kageopsats ser du et par sider inde i kataloget)

Nyt på menuen 2

Jeg er overbevist om at fornyelse er super godt for udvikling af kreativiteten og for humøret.

Så i mit ‘nyt på menuen projekt’ har jeg helt klart tænkt mig, at kaste mig ud i den nye Raw Food verden. Kogebøgerne står allerede og venter på mig i køkkenet…

Raw_Food

Og som du kan se, så har jeg også tænkt mig at lave raw cakes. Det lyder måske lidt hippie-agtigt at lave kager med rødbede og gulerødder, men jeg har smagt kagerne hos The Raw Tribe og hos en af mine veninder – de smagte sååååå godt.

Ummmm glæder mig til at komme i gang selv.

Er du også med på RAW bølgen?

Raw Food Links: Caroline Fibæks blog eller læs her hvad Raw Food egentlig er

Luksus overraskelse

Igår var det min fødselsdag, og den blev brugt på nydelse, slappe af og bare gøre hvad jeg havde lyst til – det er luksus.

Det er også rigtig meget luksus, når en fantastisk veninde arrangerer surprise-bobler søndag midnat og næste morgen kommer med morgenmad (hvor største delen er en lækker jordbærkage) mums og meget luksus

Morgenmad

Snup tippet: Tjek lige hjertet – er det ikke bare sødt. Det er som skabt til overraskelse for en, som man holder rigtig meget af. Jeg vil forsøge at leve op til min veninde, men baren er godt nok sat højt.

Hvad med dig – er der nogen som skal forkæles og overraskes i dit liv?

Smukke dåser

Fluffy_Chokoladebrud

Ahhh hvor er det altså herligt at have så mange fridage og tænk – der er stadig en dag mere, yes! Jeg har brugt de sidste par dage på at få indhentet noget af det forsømte, men også bare til at slappe, nyde og bare gøre hvad der lige faldt mig ind. F.eks har jeg kastet mig ud i at lave Thorbjörgs Fluffy Chokoladebrud. ummm de er stærk vanedannende

Som du kan se så er der ikke længere Kusmi Te i dåsen. Jeg er nemlig fan af at genbruge dåser, æsker og kasser, og nogle gange kan jeg finde på at købe madvarer udelukkende på grund af indpakningen og tænker tit “hmmm den kan jeg da senere bruge til…”

Snup tippet: genbrug dåser, æsker og kasser til ny opbevaring

De små fine kager

Jeg havde helt glemt de her små fine kager. De er bare så lyserøde på den helt rigtige måde, og er i samme kategori som cupcakes – de får virkelig den indre lille lyserøde pige frem i mig. Godt set af Julia og Lykke at servere dem til aftens foredrag om kvindeliv, kreativitet, blogging og branding. En super hyggelig og inspirerende aften, men jeg glemte desværre at spørge hvad kagerne/kiksene hedder og hvor de er købt. Det må jeg finde ud af, for de skal da med til næste tøsearrangement …

Ved du hvad de hedder?

Lille_kage1

Lille_kage2

Lille_kage3