Din bagehave – dagens friske koncept

Nuij det her er en fantastisk butik og ikke mindst et fremragende koncept!

Butikkens facade skilte beskriver kort og præcis hvad konceptet går ud på – der er ikke noget at tage fejl af. Er sikker på at business-rådgiver Mette Holbæk, vil synes godt om præcisering af niche (hvis du ikke kender Mette, så tjek Mette Holbæk ud her – især hvis du går og drømmer om at blive selvstændig)

Nå men tilbage til den fantastiske butik – din baghave!

din_baghave

Der er ingen tvivl om, at jeg vil benytte mig af “din baghave” for selv om jeg har have, så er jeg på ingen måder selvforsynende. Faktisk som i overhovedet ikke.

Jeg ved godt, at man i dag kan få masser af økologiske grøntsager i supermarkeder (heldigvis), men i “din baghave” så er det jo nærmest som at stoppe op på landevejen og lige få nogle friske kartofler med fra bondemanden. Romantisk ja – og jeg elsker det!

Snup tippet: Hvis du bor i København, så er der hele 3 steder hvor du kan handle hos “Din Baghave”. Se selv adresser her. Og hvis du ikke bor i København, så vil jeg alligevel anbefale dig at tjekke Din Baghaves website, der er nemlig masser af lækre dagens opskrifter og dagens råvarer, så du kan få tips til at lave mad med årstidernes friske grøntsager. I love it

Bonus: Din Baghave har åbenbart også udvidet konceptet med frisk fangede fisk. Ja for hvordan kan det være, at nu hvor Danmark er omgivet af vand, hvordan kan det så være, at fisk skal være så dyrt og svært at få fat på? Dejligt at Din Baghave har sat sig for at gøre noget ved det, selv om de pt holder lukket for den del.

PS. tror du at ejerne bag “Din Baghave” laver det de elsker? At de har det omkring sig, som de elsker? Det tror jeg – i hvert fald i deres job.

Jægersborggade – Homemade Records

Et andet skævt indslag i Jægersborggade er Homemade Records. En butik hvor 10 unge musiker er gået sammen om at sælge og formidle deres egen musik og lave nyt musik sammen. Super idé.

Men det er ikke kun med konceptet og musikken de er opfindsomme. De har nemlig sat en temmelig tjekket finerplade op på en af deres vægge. Nu er det jo ikke fordi finer i sig selv er særlig tjekket, men når der er sådan en grov struktur i pladen, som hos Homemade Records, så bliver det ret tjekket.

Homemade_Records

Måske er det ikke lige det du vil sætte op i stuen derhjemme, men jeg synes at det er super godt tænkt og et sjovt alternativ til tapet.

Snup tippet: Hvis du har et rum/en væg som trænger til et anderledes indslag, så tjek om Silvan eller lignende har en rest finer med grov struktur – jeg forestiller mig at det må være ret billigt.

Hvis du er til nyt innovativ jazz, så kan du skrive dig op på Homemade records mailliste og blive opdateret på, hvornår der er nyt musik på vej, og ikke mindst hvornår de har koncerter/events i butikken – jeg har skrevet mig på listen.

Jægersborggade – Ruben og Bobby 1

I lørdags var jeg til det årlige loppemarked i Jægersborggade. Super god stemning, men det er altså ikke kun denne ene gang om året, at der er god stemning i gaden. Det er virkelig en gade med skæve indslag (og jeg tænker ikke på hash-dealerne, som har deres faste plads i gaden).

Jeg tænker på sådan nogen som Ruben og Bobby

Rubben_og_Bobby

Tjaaa hvad er det? Det er da en frisør! Altså sådan en frisør, hvor man lige kan spille lidt old school computerspil, mens man får trimmet lokkerne.

Fantastisk koncept! Jeg eeeeelsker når noget er så gennemført. Det må være “live with what you love”

Selv deres visitkort er en gameboy

Rubben_og_Bobby_Gameboy

Snup tippet: Er du til gameboy og computerspil? Altså af den helt old school slags? Så burde du smutte forbi Ruben og Bobby til en klipning eller bare til et spil på de mange spillemaskiner, gameboys osv.

Design by Danish Women

Et -40% skilt fik i weekenden min opmærksomhed og trukket mig ned i butikken Kaiku, som har fået nyt fokus: Ting som er designet af danske kvinder.

Design_By_Danish_Women

Konceptet fik mig til at tænke “hold-da-op hvor er der mange danske kvindelige designere – og dygtige”, og så er det faktisk kun et lille udvalg, de har hos Kaiku. Mon ikke udvalget bliver udvidet med tiden.

Snup tippet: Nogle af dem, som jeg vil anbefale dig at tjekke ud, er: Marie Langaa Pedersen, Liebe, Louise Kragh og by nord.

-40% skiltet var i øvrigt på tøj og ikke på bolig-lækkerier og accessories, meeeen jeg kom alligevel ud derfra med et nyt Louise Kragh armbånd. Køber du også dansk design?

Louise_Kragh

TN29 – et fedt koncept

Tjek lige den her sofa – det kan man da kalde en flyder

TN29_Sofa

Det er i øjeblikket den sofa, som bruges i indretningen af skobutikken TN 29 på Marylebone Lane. Sofaen er designet af kunstneren Nina Saunders og som faktisk er født i Odense! Blev total overrasket da jeg tjekkede hendes website – se hendes meget imponerende bio her.

Det fede ved TN29 er at de, som et koncept, løbende får nye kunstner til at indrette butikken – elsker sådanne slags samarbejde fordi det med garanti gør det til en oplevelse at komme i butikken – og så er det jo en helt gratis kunstoplevelse. Tit er der også inspiration at hente til indretning derhjemme.

Marylebone Lane + High Street

Udover TN29 så er der også rigtig mange andre skønne butikker i Marylebone Lane området:
Designers Guild
– jeg bliver så inspireret af Tricia Guilds farver
Conran Shop – interiør meka bl.a. med Tom Dixons møbler
Apartment C – a sensual paradise
French Sole – Balarina paradis
Natural Kitchen – masser af økologiske lækkerier

The joy of giving

Indpakning

Det er så fantastisk at give gaver, og jeg elsker at lave et eller andet koncept om dem. I år er mine julegaver meget prikket og med neon-pink snor. Det prikket papir er fra Rice, runde klistermærker fra boghandleren i farver, som på den ene eller anden måde matcher eller skaber kontrast til papiret, og som holder enderne fra snoren på plads. Den neon-pink snor er købt i cinnober (helt fantastisk bookstore med de lækreste grafiske bøger), men faktisk er det en helt almindelig murersnor, som kan købes i Silvan.

Hvis du som jeg går op i at pakke gaver ind, så skal du bare huske, at det ikke er det samme som, at dem du giver til lægger mærke til din indpakning/dit koncept. Så derfor er det vigtigt at du selv nyder det.