Design Award

Inden du får mere fra London og Formland, så vil jeg lige dele med dig, at jeg har været til Bolig Magasinets Design Award.

Bolig_Magasinets_Design_Award

Kødbyens fiskebar vandt i kategorien ‘Bedste indretning’, og jeg kan virkelig også anbefale dig at smutte forbi restauranten for at få deres ‘fish and chips’ – uhmmm

Julian Kyhl – helt klart en designer som er værd at holde øje med. Tjek hans bord ‘Timber‘, som han vandt prisen ‘Bedste upcoming designer’ for.

Læsernes favorit endte med at være Mano-koppen fra Kähler. Et meget godt valg, og jeg synes faktisk at de fleste ting fra Kähler er ret lækre. Men min største Kähler favorit er helt klart min ‘Fiducia‘ vase – elsker den!

Snup tippet: Hvis du vil have dommernes begrundelse for hvem der vandt hvad, så kan du læse det i næste bolig magasin (udkommer på torsdag).

Tekop med luksus-følelse-effekt

Jeg går virkelig op i, at de ting, jeg har omkring mig, er smukke og mest af alt gør mig glad, og den her kop og underkop fra Royal Copenhagen er bare så fin. Ja du kender helt sikkert Element stellet fra Royal Copenhagen, så der er formentlig ikke noget nyt i at vise dig koppen, men jeg vil bare gerne dele følelsen med dig.

Hver gang jeg ser Element designet, tænker jeg, nuij hvor er det smukt, elegant, fine farver, og så er der bare så meget luksus over stellet. Skønt skønt skønt… og med den følelse i maven og mit indlæg fra i fredags i tankerne, så var jeg altså nødt til at slå til, da jeg gik forbi et tilbud på Element kop og underkop i Bahne.

Egentlig er det sådan en luksus-følelse, jeg vil have det med alle mine ting, og du kan godt regne med, at Element koppen nu er min yndlings tekop.

Royal_Copenhagen_Elements

Er den ikke bare fin?

Snup tippet: Har du også en yndlings kop, som giver dig en super god følelse? Hvis ikke, så vil jeg virkelig anbefale dig det, for det er bare så rar en følelse. Det er så lille en ting men med stor luksus-følelse-effekt.