Pimp din dør

Jeg kan virkelig godt forstå at Ferm Living har vundet magasinet Wallpapers award for deres fine tapet. Det er så flot.

Men det kan altså bruges til andet end at sætte på væggene.

I mit sidste indlæg så du, at jeg har lavet en stjerne og en “vifte” af Ferm Living tapet. Men jeg har også lavet en dør-uro af tapetet.

pimp-din-dør

Snup tippet: Det er super nemt at lave en dør-uro og sætte lidt personlig præg på din dør. Du skal bruge smalt silkebånd, papir med mønster eller i forskellige farver og lim. Klip dine ønskede former i papir x2 – så du får en for- og bagside. Lim stykkerne sammen om snoren og så er du færdig.

Firkanten, trekanten og cirklen, som jeg har brugt, er klippet ud af en pose fra Amazing Space og tapetet fra ferm living. Silkebåndet er blot en rest af silke gavebånd.

Naturlig og organisk knage

Hold da op – jeg er imponeret!

Hvis du har læst med her på bloggen længe, så kan du måske huske, at jeg har Muuto Dots i entreen. Jeg synes stadig, at de er fantastisk flotte – selv om de kun engang i mellem titter frem bag jakker og hatte. Men nu har de skønne dots fået en ven – en helt fantastisk knage

Krestens_knage1

Det er min kæreste der har tryllet knagen frem af en gammel gren fra haven – wauw wauw jeg er så imponeret (og så synes jeg også, at det er ret maskulint at han bare lige sådan gør det… ummmm love it).

Jeg er vild med knagen, selvfølgelig fordi det er min kæreste der har lavet den, men også fordi den er naturlig, organisk og rå på samme tid. Synes at den passer helt perfekt til Muuto knagerne.

Nå ja, og her kan du så se hele årsagen til at han lavede knagen

Krestens_knage2

– vi manglede et sted til at opbevare/hænge vores tasker.

Snup tippet: Inden du smider noget ud, så tjek om der kan være andre anvendelses muligheder for det. Dit affald kan ske at have værdi.

?: Har du også prøvet at mærke den fede følelse af at have været kreativ og gjort det selv? Eller ville du bare ønske at du kunne (som nogle gange bare handler om at få det gjort) ?

Kreativ selvudvikling med tape

Jeg eeeellllsker MT tape. Det er så fantastisk at være kreativ med.

  1. fordi det findes i så mange flotte farver og mønstre
  2. fordi man så nemt kan tage tapen af og på (dvs. nemt at fortryde og lave om)

F.eks har jeg lige lavet den her kalender:

kalender_tape

Først fik jeg lavet nogle kalender-sider med kun 2 farver/mønstre tape, men efter at en veninde sagde “hold nu op med at være så minimalistisk og stram“, så gav jeg den gas med mange forskellige slags tape. For hvad kunne der ske? Jeg kunne jo bare lave det om, hvis det blev for meget! Det gjorde det ikke og det var faktisk rigtig rart at være lidt mere løssluppen og slippe kontrollen.

Måske lidt store ord at bruge – for det er jo bare en kalender med noget tape, som jeg har været i gang med at lave. Men det endte næsten med at være kreativ selvudvikling og måske vil jeg næste gang også turde folde mig lidt mere ud – og måske også i andre dele af mit liv uuuuhhh

Snup tippet: Ja hvad kan en kalender ikke sig om mig!!! Jeg er meget til stramme linjer og jeg synes, at det er rart at have styr på sagerne, men når jeg får et lille hjælpende-skub, så er det faktisk helt fantastisk at være lidt crazy. Så hvis du også har brug for at slippe kontrollen en gang i mellem, så kan jeg anbefale dig at bruge det nye terapi-selvudviklings-MT tape :)

Hvad siger din kalender om dig?

MT tape – masking tape kan f.eks købes hos Dansk Manufaktum, hay eller online hos det japanske firma, hvor tapen stammer fra.

Nyt liv til et gammelt bord

I går cyklede jeg forbi “kolonisterne” (en systue på Vesterbro i København), og I vinduet så jeg dette fantastiske sybord

sybord

Egentlig er det ikke bordet i sig selv, som jeg er tiltrukket af – det er farven. Jeg synes at denne vand-grønne farve er helt fantastisk. Den minder mig om spa og hold da op hvor kan den give nyt liv til et gammelt bord.

Kolonisterne kan vist bare noget med borde, for se hvad de har gjort ved dette bord

malet_bord

Nyt på menuen 2

Jeg er overbevist om at fornyelse er super godt for udvikling af kreativiteten og for humøret.

Så i mit ‘nyt på menuen projekt’ har jeg helt klart tænkt mig, at kaste mig ud i den nye Raw Food verden. Kogebøgerne står allerede og venter på mig i køkkenet…

Raw_Food

Og som du kan se, så har jeg også tænkt mig at lave raw cakes. Det lyder måske lidt hippie-agtigt at lave kager med rødbede og gulerødder, men jeg har smagt kagerne hos The Raw Tribe og hos en af mine veninder – de smagte sååååå godt.

Ummmm glæder mig til at komme i gang selv.

Er du også med på RAW bølgen?

Raw Food Links: Caroline Fibæks blog eller læs her hvad Raw Food egentlig er

Moodboards

Jeg elsker moodboards – de er så hyggelig, og jeg elsker at blive (for)ført hen i en bestemt stemning. Se f.eks. de her udsnit fra et moodboard, som i øjeblikket hænger i vinduet hos Baum Und Pferdgarten

baum_und_pferdgarten_Moodboard3

baum_und_pferdgarten_Moodboard2

Det er sneak preview på Baum Und Pferdgartens efterår/vinter kollektion, og de bruger selvfølgelig moodboarded professionelt, men hey det er jo bare en opslagstavle, og du kan sagtens lave din egen.

Her er et udsnit fra mit moodboard – gider ikke kalde det en tavle, det lyder bare for fladt

moodboard

Snup tippet: Med et moodboard kan du på en super nem måde skabe lidt personlig stemning i dit hjem. Hæng ting op som inspirerer dig fra blade, kort du finder på cafeer, noget fra ferien og alt muligt andet, som du bare synes er fedt eller giver mening for dig.

Stitch and bitch

En gang om måneden mødes jeg med en flok kreative tøser. Vi kalder vores lille event for Krea Corner. Måske ikke det mest geniale navn, men det er tilgengæld super genialt, at få udlevet passionen for små håndarbejde-gør-det-selv-projekter. Jeg synes faktisk, at det er lidt luksus at mødes med pigerne.

Før gruppen blev dannet, gik jeg nemlig og sagde “ej jeg vil også lave nogle af alle de der kreative projekter“, men den ene dag tog bare den anden, og det blev mere til snakken. Men nu er det en fast aftale i min kalender, og ud over at jeg får udlevet passionen, så er det også en super god netværksgruppe – og jeg kan ikke længere undvære de skønne piger.

Næste ‘Krea Corner’ er på onsdag, og selv om jeg har en laaaaang liste med ideer til, hvad jeg kan lave næste gang, så kan jeg ikke lade være med at surfe lidt på nettet for at få nye ideer. Fandt bl.a den her på det her site

Guillaume_delvigne

Skålen er vist ikke sat i produktion, så det må bare blive ved inspirationen. Der er mere broderi inspiration her

Snup tippet: Hvis du går og drømmer om at få udlevet dine kreative sider, så kan jeg kun anbefale, at du aftaler med nogle veninder at mødes til en kreativ aften om måneden – og hey vi startede med at være 2, og ret hurtigt var veninder og deres veninder også interesseret i at være med. Vi er i dag 40 medlemmer, og bruger Facebook til at arrangere events, dele links og billeder.

Jeg er vild med notesbøger

Muji_Notes

og hvor har jeg haft rigtig mange af dem. I øjeblikket kan jeg ikke leve uden mine små notesbøger fra Muji (et must besøg når jeg er i London). De er bare så gode til at skrive idéer ned i, og så er de super praktiske fordi de er så små, at de altid kan være i min taske – også i min clutch.

Snup tippet: Har du også en lille notesbog i din taske, så du altid kan skrive små som store idéer ned?