Når livet tager over

Hvad skete der egentlig? Jeg gik fra at udforske min egen femininitet til en rungende tomhed her på bloggen. Sandheden er, at mit liv har været alt andet end stille siden sidst. Eller faktisk så har jeg skullet ligge helt musse-stille i kampen for at holde på mit barn.

Ja jeg har været gravid, men når vandet går allerede i uge 18, så er der kun en ting at gøre: lig dig ned og overgive dig til livet. Kæmp for det liv, der bobler i din mave. Mod alle odds, sidder jeg i dag med den skønneste dreng i mine arme og kan kun være lykkelig over, at livet med en baby har taget over.

Sandheden er også, at jeg nu savner skriveriet om lækkert design og tips til indretningen af dit hjem. Så nu tænder jeg op for bloggen igen, og hvad vil være mere oplagt end at starte med en 2014 kalender? For selv om vi ikke altid er herre over livet, så er det vældig smart at have styr på de kendte begivenheder. Muligvis en smule old fashion at have en papirkalender i disse google calendar-tider og alle har jo deres kalender på deres smartphone…

Bob_Noon_kalender_2014

Snup tippet: Kalenderen hænger i køkkenet, og i min lille familie er det rigtig godt med synlighed og en daglig påmindelse om kommende aftaler – og så gør det jo ikke noget, at det er en kalender med flotte tegninger fra Bob Noon. Bob Noon er det kunstner kollektiv, som jeg tidligere har skrevet om her.

Hvad med dig? Har du også en gammeldags kalender? En kalender hvor du hver måned får ny kunst på væggen?

Ny butik: Bob Noon

Jeg aner ikke hvor lang tid Bob Noon har ligget i Matthæusgade, men for mig er den helt ny, og jeg opdagede den kun, fordi jeg kom til at cykle en anden vej end jeg plejer.  Heldigvis! For hvor er det dog et poetisk udstillingsvindue de har fået lavet

Bob_Noon

Jeg synes at det ser så fint ud med tegningerne på ruden, og det passer meget godt med det der er indenfor, nemlig kunst/illustrationer. Faktisk er Bob Noon et kunst og design kollektiv.

Snup tippet: Hvis du har brug for lidt nyt kunst eller ny inspiration, så skal du måske smutte en tur forbi Bob Noon eller tjek deres hjemmeside her. Jeg er især vild med illustrationerne lavet af Betina Helles.

…og så kan jeg i øvrigt anbefale dig at cykle, gå eller køre en anden vej engang imellem – måske oplever du noget nyt! Du må i hvert fald gerne dele dine oplevelser i en kommentar her på bloggen.

Phuc Van Dang

Ej jeg kan virkelig godt lide Phuc Van Dangs grafiske streg. Se f.eks. de her stable krus/skåle

Rumkammerat_1

Er de ikke fine? Tjek også hans krus og espressokopper her – de og stable skålene er røget direkte ind på min ønskeseddel.

Phuc Van Dang laver også smykker, og tjek lige æskerne de bliver leveret i… I like – især den med “P” på.

Rumkammerat_2

Jeg gad også godt se hans malerier. Tror at de er rigtig fine. Faktisk er der fernisering med Phuc Van Dangs design og malerier den 11. marts hos Rumkammeraterne i Nansensgade, Kbh K. Hmmm bliver vist nødt til at smutte forbi!

Snup tippet: Vil du også gerne se mere af Phuc Van Dangs design – og se det live? Så skal du måske med til fernisering hos Rumkammeraterne. I øvrigt hvem vil gå glip af livepainting, livemusik og live øl…

Ink on Paper

Jeg har scoret hipsterpoint – i hvert fald i følge Tarik Arnautovic, som har udstillet sine tegninger hos Krejl.

Jeg kender egentlig mest tegningerne som små “coffee breaks”, som blev tegnet, den gang jeg arbejdede sammen med Tarik på bureauet Plant – men rart at se at tegningerne er blevet til meget mere, og jeg er virkelig imponeret over hvordan de mange bitte små streger, prikker og trekanter danner et fuldendt billede.

Snup tippet: Hvis du også vil score hipsterpoint så tjek Tariks “Ink on paper” tegninger her (anbefales, for på mine billeder kan man egentlig ikke se puslespillet af små bitte streger, prikker og trekanter)

Ink_on_paper_1

ink_on_paper_2

Billederne og plakaten er i øvrigt til salg. Du skriver bare til Tarik her

Jægersborggade – CMYK kld

I går var jeg til “Late night” i Jægersborggade, og med dette indlæg vil jeg afrunde min lille mini føljeton om Jægersborggade. Vil dog ikke afvise at der kan komme mere om gaden på et senere tidspunkt, for det er godt nok en gade, hvor der sker vanvittig meget. F.eks. ved jeg, at Meyer snart åbner bageri i gaden – det glæder jeg mig til.

Punktum for denne gang skal sættes med CMYK – stedet at gå hen når du vil have kreativt grafisk kunst og illustrationer på dine vægge.

CMYK har nemlig lavet det fantastiske koncept, at kreative illustratorer kan sælge deres kunst igennem CMYK. Nogle billeder er håndlavet og unikke, men det primære koncept hos CMYK er faktisk, at der er et helt udvalg af billeder, som du bare får printet i butikken. En super måde at få lidt “unikt” kunst til en god flad pris.

En dag hvor jeg har lidt mere tid, vil jeg i hvert fald bladre mig igennem det store udvalg af illustrationer.

CMYK_kld_print

Når du er i butikken, så tjek også lige “kontoret”, hvor alt har fået en overhaling med grå maling. Ikke noget jeg vil anbefale dig at gøre derhjemme, men hos CMYK er det ret funky (skal ses i virkeligheden).

CMYK_kld_kontor

Snup tippet: Hvis dine vægge trænger til nyt liv, så smut forbi CMYK i Jægersborggade. Du kan også følge med på deres blog.

Opgradere dine vægge med Lonely Fruits

Jeg har set en rigtig fin udstilling på galleri WAS i København. Det er en fotoudstilling af Alastair Philip Wiper, og er en hyldest til ensomheden. Det lyder måske mærkeligt at hylde ensomheden, men i vores moderne verden er tid til refleksion, de stille øjeblikke altså det at være helt alene, noget som vi glemmer at sætte pris på og prioritere – efter min mening er det luksus.

Wonderland_Alastair_Philip_Wiper

Jeg vil anbefale udstillingen til alle, som er i København, hvad enten du er her på ferie eller bor her. Udstillingsperioden er indtil den 23. juli – så skynd dig inden det er for sent.

Snup tippet: Billederne er selvfølgelig til salg på galleriet, og det er helt klart til overkommelige priser, så det er også en oplagt mulighed for at få lidt kunst til væggene.

Bonus info: Alastair Philip Wiper laver i øvrigt også grafisk design for modedesigner Henrik Vibskov

TN29 – et fedt koncept

Tjek lige den her sofa – det kan man da kalde en flyder

TN29_Sofa

Det er i øjeblikket den sofa, som bruges i indretningen af skobutikken TN 29 på Marylebone Lane. Sofaen er designet af kunstneren Nina Saunders og som faktisk er født i Odense! Blev total overrasket da jeg tjekkede hendes website – se hendes meget imponerende bio her.

Det fede ved TN29 er at de, som et koncept, løbende får nye kunstner til at indrette butikken – elsker sådanne slags samarbejde fordi det med garanti gør det til en oplevelse at komme i butikken – og så er det jo en helt gratis kunstoplevelse. Tit er der også inspiration at hente til indretning derhjemme.

Marylebone Lane + High Street

Udover TN29 så er der også rigtig mange andre skønne butikker i Marylebone Lane området:
Designers Guild
– jeg bliver så inspireret af Tricia Guilds farver
Conran Shop – interiør meka bl.a. med Tom Dixons møbler
Apartment C – a sensual paradise
French Sole – Balarina paradis
Natural Kitchen – masser af økologiske lækkerier