Krejl

Vil i øvrigt også lige nævne at Krejl er et sted hvor alt er til salg!

F.eks. sofaen som du kan se ryggen af på “Ink on Paper” indlægget. De her lamper er også til salg

Krejl_Lamper

og den her cykel

Krejl_cykel

En temmelig old school cykel, men super fed. Koster kun 700 kr! Tror bare at den er meeeget tung at komme rundt på, så det er ikke min nye cykel.

Men Men jeg har faktisk lige hentet min nye cykel i dag – juhuuuu hvor er den skøn. Skal lige have taget et billede af den, så du kan se den.

Snup tippet: Tag på søndagstur til Krejl i Møllegade og se om der er noget du ikke kan undvære. De har kun åben om søndagen, og i følge deres billeder på facebook, så ser det ud til at de gemmer på mange flere sager.

Original Jielde lampe til fair pris

Jeg elsker at få kommentar her på bloggen, og i går fik jeg altså en kommentar, som jeg vil være sikker på, du også ser.

Der blev nemlig givet et tip om, at man nu kan være heldig, og finde originale Jielde lamper til en rimelig pris. F.eks. den her.

Ja den er SUPER fed – så tusinde tak til David for at droppe den kommentar og dele.

Snup tippet: Jeg elsker kommentar,  så hold dig ikke tilbage hvis du har noget at dele – og det kan bare være et lille pip om, at du er enig/uenig eller har et spørgsmål. Men lige nu skal du bare overveje en ekstra gang, om det er dig, der skal være den lykkelig ejer af en original Jielde lampe.

Fremvisning af lækre tyske sager

I søndags da jeg var ude og nyde “min Nørrebro oase”, så viste en af mine venner hans nye fund, og ja der er virkelig tale om et fund – et fund gjort i storskrald!

Tysk_lampe

Hvad siger du så – er den ikke flot?

Da Karsten fandt den, var den godt nok meget nikotingul, så han har lagt et kæmpe stykke arbejde i at gøre den ren og nylakere den igen. Men hold da op hvor er det blevet en flot lampe igen.

Jeg ved ikke helt præcis hvilken lampe det er, men i følge oplysningerne på lampen, så er det en tysk industriel lampe fra 1935. Lampen har også den detalje, at den skal skrues fast i bordet – det er den samme detalje som med Jielde lampen, som jeg skrev om her.

Jeg synes at lampen er super flot, og jeg er især vild med samlingerne – wau siger jeg.

Snup tippet: Nogle gange kan det godt betale sig at tjekke ud, hvad andre smider ud. Gør du det?

Industriel design hos No 40

Jeg har flere gange gerne villet forbi No 40 i Nansensgade (Kbh K), og endelig fik jeg stoppet op igår for at tjekke interiørbutikken, men så har de lukket! Øv øv øv men til gengæld fik jeg trykket næsen godt og grundigt op ad ruden, og som du kan se her, så fik kameraet også en tur op ad ruden

No_40_Nansensgade

No_40_Nansensgade_2

Jeg synes, at det ser ud til, at det er nogle super cool ting, de har hos No 40. Bl.a kan jeg se, at de har en af de originale franske Jielde lamper, som jeg tidligere har skrevet om her og her.

Historien bag Jielde lampen er i øvrigt, at den blev brugt som arbejdslys på de franske fabrikker og var skruet fast i bordet. Så når du finder en original Jielde lampe, så vil den oftest være skruet fast på en bremseskive, så man kan bruge den i vores almindelig hjem – med mindre du finder lampen et sted i Frankring (vil jeg tro).

Snup tippet: For at du ikke skal gå forgæves lige som jeg, så har jeg lige taget et billed af åbningstiderne, og i øvrigt har jeg fundet ud af, at ejerne af butikken, må være de samme som har dette site – så du har også mulighed for at shoppe industriel design, selv om du ikke lige bor i København.

No_40_Nansensgade_3

Jielde lampen

Hvis du igår tænkte “hmm den der ægte Jielde lampe fra 50’erne har jeg da set før…” så har du helt ret. Den er nemlig blevet reproduceret og er blevet vist i mange boligblade. Her vist sammen med en af mine yndlings biler

Jielde_Loft_Lampe

foto lånt af Jielde.com

Snup tippet: Så hvis du er til industriel design, men ikke lige har 6.000 kr til en original version, så kan du tjekke de mange nye farver her – tjek også bare sitet for at få inspiration til hvordan lampen kan bruges.

Jeg synes at den er ret sjov og kan helt klart godt se nogle steder hvor den vil være riiiiigtig fin i min lejlighed. Vil den også være fin i dit hjem?

Jeg har været på afveje

eller det har jeg jo egentlig ikke, for jeg kan rigtig godt lide at ose rundt i interiør og designbutikker, men det var ikke meningen at jeg skulle ind og lure hos fil de fer. Jeg fortryder dog på ingen måder, for se bare billederne fra butikken

fil_de_fer

Ja det er altså en ægte Jielde lampe fra 50’erne de har i butikken (foto nr 4. fra toppen), og på foto nr. 3 er det faktisk en røntgenlampe fra et hospital.

Jeg elsker når ting bliver genopfundet og brugt på nye måder. F.eks. kan jeg sagtens forestille mig at bruge springhesten (er det ikke det sådan en hedder? Husker den mest for den jeg aldrig kunne komme over…) i en entre, hvor man lige kunne sidde og binde snørebåndet.

Snup tippet: Jeg havde virkelig følelsen af at være i Paris, mens jeg listede rundt i fil de fer – så hvis du går og drømmer om lidt pariser-stemning, men er tætter på København end Paris, så kan jeg virkelig anbefale et besøg.

Havde du også den her arkitektlampe i dit barndomshjem?

Lamper_Riccos_2

Det havde jeg, men det var ikke lige sådan her jeg brugte dem, men det gør de på Riccos kaffebar i Frederiksborggade…

Jeg synes at det er super fedt, når man finder nye måder at bruge ting på. Fedt at de har flyttet lampen fra bord til loft, at der er mange og at farverne er mixet. Lampens fleksibilitet er udnyttet max, og det giver en sjov stemning og effekt når lamperne stritter i alle mulige forskellige retninger.

Lamper_Riccos_1

Det kræver selvfølgelig sit rum at have lamper på denne måde, men jeg har set en kok bruge lamperne lidt på samme måde i hans køkken, og det så også ret fedt ud. Så det kan godt lade sig gøre at bruge tippet derhjemme.

Jeg har en enkelt af de gamle arkitektlamper, som jeg bruger helt traditionelt på mit skrivebord, men jeg vil da lige overveje om jeg skal have fat i de to andre som min mor og far har på loftet.

Snup tippet: Find nye måder at bruge lamper på, og sæt mange lamper i forskellige farver op sammen.

Bruger du dine lamper på en ny sjov måde?