Designers Guild

Jeg vil helt klart anbefale dig at smutte forbi Designers Guild, hvis du er i London. Jeg var faktisk både i butikken på Marylebone High Street og Kings Road – det er måske  ikke nødvendigt, med mindre du, lige som jeg, bare lige må tjekke Tricia Guilds farvekombinationer en ekstra gang.

Jeg er egentlig ikke så meget til alle hendes blomster, men farvesammensætningen er hun helt fantastisk til. Jeg er også ret vild med den nye vintage sofa – især fordi knapperne i ryggen er i en anden farve end selve sofaen. Er den ikke fin?

Tricia_Guild_Vintage

Snup tippet: Det giver en super flot effekt med de farvede knapper i sofaen, så hvis du har en sofa derhjemme, som  trænger til lidt nyt liv, vil jeg helt klart anbefale at skifte knapperne – super billig makeover.

Jeg har forelsket mig

i et super smukt skrivebord. Det har de fineste detaljer og det er bare så lækkert. Jeg fandt det i London i ‘The Conran Shop’, som var på listen over butikker i går.

Måske lidt svært at se hvor lækkert det er på billedet her, men ellers tjek bordet på dette site, hvor det faktisk er billigere end i ‘The Conran Shop’. Når du kommer der ind, så klik på zoom – så smukt

Scrittarello_Writting_Desk

Står du også lige og mangler det her skrivebord?

Paustian forhandler i øvrigt DePadova design, så bordet kan også bestilles i Danmark.

TN29 – et fedt koncept

Tjek lige den her sofa – det kan man da kalde en flyder

TN29_Sofa

Det er i øjeblikket den sofa, som bruges i indretningen af skobutikken TN 29 på Marylebone Lane. Sofaen er designet af kunstneren Nina Saunders og som faktisk er født i Odense! Blev total overrasket da jeg tjekkede hendes website – se hendes meget imponerende bio her.

Det fede ved TN29 er at de, som et koncept, løbende får nye kunstner til at indrette butikken – elsker sådanne slags samarbejde fordi det med garanti gør det til en oplevelse at komme i butikken – og så er det jo en helt gratis kunstoplevelse. Tit er der også inspiration at hente til indretning derhjemme.

Marylebone Lane + High Street

Udover TN29 så er der også rigtig mange andre skønne butikker i Marylebone Lane området:
Designers Guild
– jeg bliver så inspireret af Tricia Guilds farver
Conran Shop – interiør meka bl.a. med Tom Dixons møbler
Apartment C – a sensual paradise
French Sole – Balarina paradis
Natural Kitchen – masser af økologiske lækkerier

Stemning der er lige til at tage med hjem

Daylesford_Organic

Ja det her billede siger vist alt – jeg er fan af Daylesford og jeg elsker at tage madvarer med hjem. Så er det nemlig som om at feriestemningen kommer med hjem. Jeg er godt nok gået lidt amok denne gang… men det er super dejligt med lidt daylesford organic stemning i mit køkken.

Og så genbruger jeg faktisk flaskerne til når jeg selv laver dressinger. Total miljøvenligt og en rigtig god grund til at madproducenter skal sørge for lækker indpakning – hvis det at madvarene bare ser lækrere ud ikke er grund nok…

Snup tippet: Skab feriestemning derhjemme med madvarer, flasker og krukker fra dine yndlings steder.

Hvad tager du med hjem fra dine ferier?

What a weekend…

Ja så er jeg tilbage fra skønne og denne gang meget sunny London. Det har været fantastisk og helt klart en shop to you drop tur! Det er ren luksus at forære sig selv sådan en tur.

Jeg tror aldrig at jeg har været i London uden at være i Notting Hill – skal bare tjekke disse steder:

Westbourne Grove

Space NK – de lækreste skønhedsprodukter i meget lækre indpakninger
202 – jeg elsker at spise frokost her og kan helt klart anbefale gedeost salaten med figner. Man kan ikke bestille bord, så du må bare stille dig i kø sammen med de andre fra Notting Hill
Daylesford Organic – som lige er åbnet side om side med 202

Ledbury Road

Er også et must og er faktisk den gamle shopping gade i Notting Hill, som i dag er overtaget af Portobello Road – men jeg er mere til Ledbury Road. Ud over de fine butikker, så tjek også kagerne hos Ottolenghi

Der er så mange skønne steder i London, og jeg elsker at udforske de mange forskellige områder – så i løbet af ugen kommer der flere London-tips – stay tunned!

London Calling

så jeg tjekker ud af København!

Skal ose, lure og bare lade mig inspirere af lækkert design og fancy indretning af butikker. Et must på min liste er Dover Street Market. Ja man kan ikke lige se det på billedet, men det er faktisk en top tjekket Comme des Garcons butik – man skal bare indenfor for at se magien…

Dover_Street_Market

Det er i øvrigt kun Comme des Garcons der kan slippe af sted med sådan en hoveddør, som ligner noget nogen har forladt og misligholdt. Du og jeg skal sørge for at have en hoveddør som er super flot, personlig og velplejet, så vi bliver glade når vi kommer hjem.

Skab stemningen: Hvordan ser din hoveddør ud? Bliver du glad når du kommer hjem?

Jeg tjekker ud nu, men jeg vender snart tilbage med masser af inspiration fra London