Dem her skal du holde øje med

manostiles_green_box

fine grønne æsker og mange andre lækre boligaccessories med super skønne prints er nemlig på vej fra Manostiles. Jeg ved ikke hvor de bliver forhandlet endnu, men til at starte med vil jeg i hvert fald følge med på bloggen, og se hvad manostiles finder på af spændende interiør.

Snup tippet: Hold øje med Manostiles – jeg er sikker på at der kommer rigtig fine ting med super lækre prints og detaljer

Seven deadly sins

Seven_Deadly_Sins_Chocolate

samlet i en lille æske med 7 endnu mindre og meget fine æsker. De er så fine at jeg simpelthen ikke kan lade være med at sige iiii åh neeej og det er helt klart indpakningen man betaler forog det er jeg også personligt villig til at betale meget for. Elsker når der er gjort noget ud af indpakningen, også selv om det er frådseri.

Ja mit begær blev i hvert fald vækket og lige nu er jeg også død misundelig på Sanne som fik æsken til åbningsreceptionen på hendes nye butik NA:NO 37 i Nansensgade.

Sanne, jeg vil have gaven tilbage… Nu!

Snup tippet: Jeg skulle have taget flere billeder af æsken, så du rigtig kan se hvor lækre de er, men tjek dem ud her hvor du også kan købe dem online eller tjek dem hos Secret Kitchen, hvis du er i København

Er du også villig til at betale for indpakningen?

En sekretærs drøm

Se lige den her fantastiske dåse med guld klips. Er det kontor-luksus på højeste plan eller hva’?

Kepo_Clips

Dåsen har tilhørt en venindes mor, som helt klart har forstået budskabet “Live with what you love”. En sand livsnyder som selvfølgelig skulle have de fineste guldklips. Er de ikke bare lækre? Jeg ville næsten ønske at jeg havde et job, hvor jeg bare skulle sidde og samle papir med guldklips – men kun hvis de er i sådan en fin dåse.

Vil du også have luksus i din hverdag?

Fold et fuglehus

I dag skal jeg ud og give gode idéer til haveindretningen hos en veninde, og jeg har lige set dette fuglehus i mit bogklubblad – det skal helt klart med på idé-listen.

Fuglehus

Det er super smart, moderne og anderledes, og så er jeg helt vild med konceptet. Fedt at man selv skal folde huset, så er man jo nærmest selv den kreative, som lige har bikset et fuglehus sammen ud af et stykke jern, en pind og en snor. Smart ik’?

Museum of Modern Art i New York har selvfølgelig også spottet det funky fuglehus, så det eneste rigtige sted at tjekke fuglehuset lidt nærmere ud er hos MOMA

Snup tippet: Fold et fuglehus og få boostet dine kreative-sider. I øvrigt så skal fuglene vel også bo lidt designlækkert…

Onsdags-deal

Det er altså luksus at have tid til sig selv og kun til sig selv. Jeg tænker ikke på tid til at gå og lave praktiske ting for sig selv, men tid til kun at lave det man selv kan li’.

En af mine kollegaer har for eksempel fået indført at hver onsdag aften er ‘hans aften’. En aften hvor han spiller computerspil. Kæresten tager sig af børnene og det praktiske, og han laver lige præcis det han har lyst til. Det er deres onsdags-deal. Jeg synes det er så godt, og I skulle bare se hvor glad han er næste dag på jobbet.

Jeg har også en onsdags-deal. En onsdag om måneden mødes jeg med en flok skønne tøser til ‘Krea-aften’, hvor vi laver alt muligt kreativt lige fra hækling til perleplade-grafitti til læder armbånd, og i morgen er det onsdag = Krea aften. ahhh det er ren balsam for sjælen og giver så meget energi.

Snup tippet: Sæt tid af til dig selv og sæt det i system. Det er total luksus.

Hvad vil være luksus for dig? Hvad skal din onsdag-, torsdag- eller anyday-deal være?

Luksus i hverdagen

Jeg er jo stor tilhænger af luksus i hverdagen, og senest har jeg købt luksus rengøringsmiddel. Ja det lyder lidt absurd at tale om rengøring og luksus i samme sætning, men vi skal jo gøre rent en gang i mellem, og så er det da federe at duften og indpakningen er i orden.

Jeg er specielt vild med produkterne fra Maison Belle (smukke hus). Etiketten er super fin designet og f.eks. vil jeg da heller have en grøn Maison Belle opvaskemiddel med æble/timian duft til at stå i mit køkken end en standard Vel opvaskemiddel. Pris forskellen er i øvrigt kun 15 kr – så det er absolut heller ikke noget der vælter budgettet. Derimod er det total nemme point at sætte ind på “live with what you love-kontoen”.

Maison_Belle

På billedet toiletrens (citron/mint duft) og opaskemiddel fra Maison Belle. Købt i Irma til 33 kr stykket.

Flasken med sølvgrå etikette er multi-overflade rengøringsmiddel fra Daylesford Organic i London og som dufter af rosmarin. Måske ikke det mest naturlige valg at tage med hjem fra en tur i London, men jeg sætter virkelig pris på de små glæder som giver følelsen af luksus. Daylesford Organic er i øvrigt en super skøn økologisk butik, som helt klar er værd at tjekke ud når man er i London – f.eks. bare for at få en af deres friskpresset juicer.

Snup tippet: Upgrade dine rengøringsprodukter til Maison Belle eller har du en anden favorit, som gør noget så kedeligt som opvask og rengøring lidt mere luksuriøst?

Royale fornemmelser

I dag har jeg været på The Royal Cafe med en flok super seje tøser – og det er absolut ikke sidste gang jeg er der. Nuij hvor var det en lækker brunch og så er indretningen helt helt fantastisk. Nærmest som et eventyr. Jeg elsker når steder er så gennemført og fantasifuldt indrettet. Se bare billederne

Royal_Cafe

Snup tippet: ta’ på opdagelse hos Royal Cafe og få en luksus oplevelse. Tjek i øvrigt også deres finurlige website

42 RAW, venindehygge og lange snakke om fremtidsplaner

– hvad mere kan man ønske sig på en hellig 2. påskedag…

Jeg er vild med 42 RAW. Et sundt og godt koncept og så er der bare en helt anden smag i salterne og juicerne end man er vant til. Juicerne kan jeg selv lave, men det er enormt rart at gå på opdagelse i menukortet og få dem serveret. Luksus Luksus

…og så har jeg heller ikke de fantastiske grøne/hvide sugerør derhjemme. De er da en festlige detalje og giver den helt rette stemning til en juice. Bliver nødt til at finde ud af hvor man kan købe sådan nogle.

Snup tippet: tag en veninde med på 42 RAW – det er super sundt. Tjek konceptet her

og skriv endelig en kommentar hvis du har andre steder som er super gode til veninde-hang-outs

42RAW_Juice

42RAW

Oversized Alexa

Jeg kom til at pippe noget forleden, som jeg faktisk havde lyst til at råbe. Jeg har nemlig foræret mig selv en Mulberry Oversized Alexa taske. Jaaaaa jeg har købt en Mulberry Oversized Alexa taske – og den er såååååå fed.

Jeg forelskede mig i den med det samme, jeg så Alexa Chung med tasken over armen i Costume, og var ikke i tvivl om at jeg ville have den. Skulle selvfølgelig lige overveje det med økonomien, men jeg har fået en pengegave, som jeg gerne ville bruge til noget særligt – og det blev så til en super lækker Alexa taske. Yes, det er luksus.

Har du også købt noget, som gav dig følelsen af luksus?

Mulberry_Alexa

Det er i øvrigt svært at tage billeder af sig selv… Men det er selvfølgelig også “Alexa” der er hovedpersonen.