Moshi Moshi Mind

Ej se i øvrigt lige hvad jeg fik i julegave – masser af lækkerier fra Moshi Moshi Mind.

moshi-moshi-julegave

Moshi Moshi Mind er helt klart en af mine favorit butikker og jeg elsker deres indpakning i små prikkede poser og små statements. Som f.eks.:

“Move your body and your heart will follow”

Snup tippet: Tøjet fra Moshi Moshi Mind er så blødt og dejligt, at jeg vil ønske, at jeg kan have det på hele tiden. Teen smager mild og skøn og så er det et ekstra plus, at den er i så fin en dåse – smuk indpakning der pynter på te-hylden. Musikken er balsam for sjælen og sjippetorvet… Ja det er jeg ikke helt kommet i gang med at bruge endnu! Har masser af kedelige undskyldninger, men men men i dag er det kinesisk nytår, så i dag er en god dag at starte på en frisk og sætte gang i de nye initiativer for 2012.

Klik her og se hvad jeg ellers har skrevet om Moshi Moshi Mind

Effekten af rød

Måske kan du huske, at jeg nævnte her, at rød er en rigtig god farve at bruge til ens indgang. En farve der tiltrækker opmærksomhed og byder dig velkommen hjem.

Og se lige her hvordan butikken Moshi Moshi mind har valgt at male deres nye butik på Vesterbro.

moshi_moshi_mind

Det er virkelig en farve med tiltrækningseffekt. Butikken ligger i en lille sidegade og er svær at få øje på, så de har også brug for en farve/en indgang der giver opmærksomhed.

Snup tippet: Rød er en rigtig flot og effektfuld farve til din entre. Jeg vil dog ikke anbefale, at du maler hele dit hus eller hele din entre rød. Men prøv at få en rød detalje ind, og læg så mærke til hvordan det er at komme hjem til det næste gang.

Kan du forestille dig det?

Notesbog skabt til dine inderste drømme

Moshi_Moshi_Mind_Notesbog

Hos moshi moshi mind fandt jeg denne notesbog med statements på forsiden – statements som rammer plet, når jeg er i mit find-ro-balance-navlepilleri-mood.

Snup tippet: Hvis du lige er i humør til at ligge i parken, nyde solen og skrive noter om det liv du drømmer om, så kan du købe notesbogen her.

feel free and shine…

Jeg elsker detaljer og når der er gjort noget ud af indpakning, så jeg blev ekstra glad for mine køb hos moshi moshi, da de blev pakket sådan her ind

Moshi_Moshi

man kan da ikke andet end smile, når man får sine varer pakket sådan ind – dejlige budskaber som går lige i mit hjerte. Det er i hvert fald ikke sidste gang jeg kører en mega omvej for at lure hvad de har hos moshi moshi.

Snup tippet: Indpakningen er i øvrigt fuldstændig i overensstemmelse med værdierne og oplevelsen, som moshi moshi butikkerne står for, så jeg kan kun anbefale at tjekke butikkerne ud.

Elsker du også når dine varer bliver pakket lidt lækkert ind?