La Dolce Vita

Jeg synes altid at det er super spændende at se, hvad de nye trends bliver – hvad siger modeeksperterne! Ikke fordi jeg synes, at vi skal ændre hele boligindretning eller skifte hele garderoben ud, bare fordi modeeksperterne siger “sort er den nye sort”.

Men jeg synes, at det er fedt at “mode-verdenen” kan inspirere os til at lave små ændringer i hjemmet og mærke hvad lidt fornyelse i boligen kan gøre ved os. Min påstand er, at fornyelse gør os glade – at vi faktisk synes, at det er super lækkert at komme hjem til ny indretning eller nye ting i hjemmet – lige meget om det er fundet på genbrugspladsen, samlet op på stranden, i skoven eller om det er købt i den fedeste designbutik.

I øjeblikket arbejder vi med temaet ‘La Dolce Vita’ hos Bahne. Det er vores forårstrend og som du kan se på vores moodboard, så er det ret feminint med masser af lyserødt, pastel og hvidt men også med et twist af metal.

La_Dolce_Vita

Snup tippet: Lad dig inspirere af de nye trends og find det du kan lide. Måske inspirerer det dig til at købe en buket lyserøde blomster, måske er det tid til at købe en ny vase, måske er der gemt en vase i skabet, som bare skal bruges lidt mere, måske skal din faste tekrus skiftes ud til en ny og spændende eller måske er der noget helt femte, som vil forsøde dit liv.

Get naked in the snow

Nogle gange kan sne virkelig være irriterende, især hvis man skal kæmpe sig igennem snedriverne på sin nye cykel og allermest er bange for at skride i svinget grrrr

Men når sneen resulterer i, at jeg sner inde i et super skønt hus sammen med en endnu skønnere mand, så er sne helt i orden – og det er helt okay, hvis der kommer ekstra meget sne…

Her var jeg så heldig at sne inde i weekenden:

Huset

uhmmmm

Og så opdagede jeg en ny luksus ved masser af sne – det er helt fantastisk at rulle sig i sneen (nøgen)!

Det lyder måske lidt koldt, men det er ubeskriveligt – især når der venter et varmt bad og ild i pejsen indenfor. Luksus Luksus

Rul_dig_i_sneen

Snup tippet: Det er helt fantastisk at rulle sig i sneen som en anden finne, så get naked in the snow!

Sauna drømme

Tjek lige den her

Telt_Sauna

Ja det er et telt – med det er et telt med en sauna! Tænk lige hvor skønt det ville være at have sådan en i haven – ummmm det drømmer jeg om, og jeg har åbenbart stadig ikke lagt drømmen om have på hylden.

Teltet stod på Amager Strand i lørdags og var et lille event fra ‘Det Danske Saunaselskab‘.  Ærgrer mig så meget over, at jeg ikke kendte til arrangementet inden jeg kom derud, for det ville da ha’ været så godt med en (meget) kold dukkert og derefter en tur i finsk sauna og blive pisket med ægte ‘Vinta’ (birkekvast)  grrrrr

… tror snart jeg må have en spa-sauna-aftale.

Moodboards

Jeg elsker moodboards – de er så hyggelig, og jeg elsker at blive (for)ført hen i en bestemt stemning. Se f.eks. de her udsnit fra et moodboard, som i øjeblikket hænger i vinduet hos Baum Und Pferdgarten

baum_und_pferdgarten_Moodboard3

baum_und_pferdgarten_Moodboard2

Det er sneak preview på Baum Und Pferdgartens efterår/vinter kollektion, og de bruger selvfølgelig moodboarded professionelt, men hey det er jo bare en opslagstavle, og du kan sagtens lave din egen.

Her er et udsnit fra mit moodboard – gider ikke kalde det en tavle, det lyder bare for fladt

moodboard

Snup tippet: Med et moodboard kan du på en super nem måde skabe lidt personlig stemning i dit hjem. Hæng ting op som inspirerer dig fra blade, kort du finder på cafeer, noget fra ferien og alt muligt andet, som du bare synes er fedt eller giver mening for dig.

Luksus overraskelse

Igår var det min fødselsdag, og den blev brugt på nydelse, slappe af og bare gøre hvad jeg havde lyst til – det er luksus.

Det er også rigtig meget luksus, når en fantastisk veninde arrangerer surprise-bobler søndag midnat og næste morgen kommer med morgenmad (hvor største delen er en lækker jordbærkage) mums og meget luksus

Morgenmad

Snup tippet: Tjek lige hjertet – er det ikke bare sødt. Det er som skabt til overraskelse for en, som man holder rigtig meget af. Jeg vil forsøge at leve op til min veninde, men baren er godt nok sat højt.

Hvad med dig – er der nogen som skal forkæles og overraskes i dit liv?

Notesbog skabt til dine inderste drømme

Moshi_Moshi_Mind_Notesbog

Hos moshi moshi mind fandt jeg denne notesbog med statements på forsiden – statements som rammer plet, når jeg er i mit find-ro-balance-navlepilleri-mood.

Snup tippet: Hvis du lige er i humør til at ligge i parken, nyde solen og skrive noter om det liv du drømmer om, så kan du købe notesbogen her.

Øv – jeg skulle have givet den væk

Jeg har smadret min Lin Utzon vase og det skulle jeg faktisk have gjort for meeeeget lang tid siden. Okay måske ikke lige frem smadret den, men bare have givet den til en anden. Det er nemlig en vase, som jeg har købt sammen med en ekskæreste, og selv om jeg ikke direkte tænkte på ham når jeg så vasen, så tror jeg faktisk, at jeg i min underbevidsthed har tænkt på den gang vi købte den. Ikke at der er dårlige minder ved det, men der er bare heller ikke en jublende følelse – og det er jo min filosofi at det SKAL der være.

hmm… eller måske handler det bare om at jeg var træt af den, og bare har tillagt den nogle dårlige vibes. Lige meget hvad så er det ikke sådan jeg vil have det med de ting jeg har i mit hjem. Den er videre nu, og du får ikke engang et billede af den, for den er so long gone, at jeg ikke nåede at tage et foto inden den røg i containeren.

Snup tippet: Sørg for at skille dig af med de ting, som ikke længere giver dig en jublende følelse – det er meget bedre hvis der er en anden, som bliver glad hver gang hun ser vasen eller hvad du går og gemmer på. Beklager at jeg ikke selv fik givet min vase væk i tide.

Har du nogle ting, som ikke længere får dig til at juble?

Mit hjem blev testet i dag

Smiley

Okay – jeg gik ud af døren i morges i ret godt humør, især fordi jeg havde optur over det nye køkken og glade farver, men så viste det sig bare at dagen blev super dårlig! Så det eneste jeg nærmest har kunnet tænke på i dag er ‘hvornår kan jeg komme hjem…

Nu er jeg hjemme, og hvor er det bare skønt. Her er alt det jeg elsker og her er bare super rart.

Det er ubeskrivelig og uvurderlig hvor værdifuldt det er for mig at have et hjem, som giver mig energi og får mig til at sige ahh… Det er mit åndehul og det er bare så über fantastisk.

Snup tippet: Er dit hjem også über fantastisk? Hvad er det der gør dit hjem super fantastisk/ ikke gør dit hjem super fantastisk? Hvis det ikke lige får dig til at sige ahh…, så er mit tip ‘live with what you love

Amarelli rombetti

Amarelli_Rombetti

Jeg ved ikke hvad Amarelli rombetti betyder, men det lyder frækt… og det er da lige præcis sådan en æske med ren lakrids skal se ud. Jeg har set æsken (og smagt lakridserne, som faktisk også smager godt) hos Sanne fra NA:NO 37, som åbenbart ufrivilligt at blevet min “gæst” på bloggen i denne uge, og de kan købes i helseforretninger.

Der er så meget stemning i indpakningen – og jeg er helt sikker på at det vil være hyggeligt at have sådan en æske stående på mit skrivebord.

Skab stemningen: Ha’ personlige æsker på skrivebordet som nærer din sjæl. Bare ikke for mange så det bliver forstyrende, så heller skifte lidt ud en gang i mellem – det giver nyt liv på kontoret.

Har du ting som nærer din sjæl på kontoret?