Hay: Blocks

Puderne fra Casa de Luxe og de etniske tæpper kan sagtens mixes med en mere enkel og nordiske stil. F.eks de her blocks fra Hay, som jeg lige har købt i “min” webshop. De er så fiiine.

Hay_blocks

Elsker at de er så enkle, kassernes kvalitet og selvfølgelig de lækre farver. Faktisk bliver kasserne kun endnu skønnere ved at mixe farverne/kasserne.

Snup tippet: De klassiske Ikea kasser har virkelig fået en konkurrent her. Kasserne fra Hay er nemlig også “saml-selv” kasser, bare meget nemmere at samle (de samles med magneter), og så er Hay kasserne tusinde gange flotter og i meget kraftigere kvalitet +++ de er også til at betale!

Casa de Luxe 2

Jeg er gået Casa de Luxe amok! Måske fordi at navnet passer helt naturligt til mit hjem… Nej det er ikke det. Det er det, at jeg faktisk rigtig godt kan lide stilen – selv om jeg normalt er til et meget enkelt og grafisk look.

Men som det er, når man flytter sammen med en anden, så påvirker man hinanden, og min kæreste har påvirket mig med hans tæpper og en mere etnisk stil. Og de her puder fra Casa de Luxe er altså helt perfekte til vores hyggekrog på hemsen

Casa_de_luxe_puder

Snup tippet: Hvis du også gerne vil have en lidt mere etnisk stil i dit hjem, så kan jeg anbefale Casa de Luxe. Jeg synes nemlig at det er lige tilpas etnisk samtidig med, at det også er enkelt og i afdæmpet farver – kan sagtens mixes med en nordisk stil.

PS. Det er i øvrigt Naja Munthe fra Munthe plus Simonsen, som står bag Casa de Luxe designet

PS PS. Jeg har naturligvis købt puderne hos Bahne, hvor jeg arbejder og ja, jeg ved godt at de ikke er kommet på min – øh Bahnes – online shop endnu. Men jeg arbejder på sagen…