Konceptbutik

Hvis du som jeg bare er en smule fascineret af bogstaver, så vil du sikkert synes godt om butikken Playtype.

Playtype_butik

I butikken kan du købe fonte eller skrifter, som det vel hedder på dansk, på et lille simkort. Men du kan blandt andet også købe notesbøger, t-shirts, plakater og krus med bogstaver på.

Det er faktisk reklamebureauet e-types, som er super gode til at lave fonte, der står bag butikken. Så det er egentlig bare markedsføring for bureauet og deres mange lækre fonte.

Super godt tænkt, hvis du spørger mig. Elsker når noget som egentlig er lidt uhåndgribeligt (fonte) bliver til noget fysisk, og når markedsføring bliver til en oplevelse.

Snup tippet: Butikken er en konceptbutik og eksisterer kun 1 år, så hvis du vil se butikken med egne øjne, så skal du smutte forbi inden 1. december 2011. Måske skal du ind og have en ny notesbog eller hvad med et af deres krus ?

Playtype_notesbog

Playtype_krus

PS.: Playtype ligger på Værnedamsvej 6, København V

Jægersborggade – Kolby Co.

En virkelig fin butik i Jægersborggade er Kolby Co. Nuij hvor er den dejlig tøset.

Kolby_Co

Jeg er vild med den gammeldags skranke, notesbøgerne, de fine retro kort og helt klart det finurlige tape.

Snup tippet: Kolby Co. er helt klart et must, hvis du tager på inspiration-hygge-shopping-tur i Jægersborggade. Butikkens stemning kan du også få en fornemmelse af på websitet – I love it!

Notesbog skabt til dine inderste drømme

Moshi_Moshi_Mind_Notesbog

Hos moshi moshi mind fandt jeg denne notesbog med statements på forsiden – statements som rammer plet, når jeg er i mit find-ro-balance-navlepilleri-mood.

Snup tippet: Hvis du lige er i humør til at ligge i parken, nyde solen og skrive noter om det liv du drømmer om, så kan du købe notesbogen her.

Den næste jeg skal have er…

Dette er sidste indlæg om notesbøger – i hvert fald for denne omgang!

Jeg synes lige at jeg vil dele med dig hvilken notesbog, jeg vil have næste gang. Det skal være en af de her fra Niki Jones. De kan godt nok ikke købes i Danmark (endnu) men thank god for online shopping (eller hvem det nu er vi skal takke for det) – de kan nemlig købes her

Niki_Jones_Note_Book

Er det ikke et fint print? De er håndlavet og siderne er lavet af genbrugspapir. What’s not to like?

Snup tippet: Skal din næste notesbog også være håndlavet og med genbrugspapir? Andre gode eksempler på notesbøger kan du også se i de kommentar der er blevet lavet til de andre indlæg om notesbøger – hvis du altså ikke allerede har set dem.

Skriv også gerne en kommentar, hvis du har eksempler på lækre notesbøger

Jeg har en særlig notesbog

En som jeg bruger når jeg skriver noter om mine planer og drømme, noter til nye livsstils ændringer og så er det også lige præcis den notesbog jeg vælger at tage med, når jeg skal til et helt særligt event eller foredrag. Hvorfor tænker du måske – fordi den er super lækker. Mønstret er smukt, skøn farve, papiret er lækkert og det der fuldender luksus følelsen, er helt klart guld kanten på papiret. I love it

Notesbog

Snup tippet: Har du også en helt særlig notesbog, som giver dig så god en følelse, at den kan indeholde dine inderste drømme?

Min er fra franske Astier de Villatte og kan blandt andet købes hos HAY.

Jeg er vild med notesbøger

Muji_Notes

og hvor har jeg haft rigtig mange af dem. I øjeblikket kan jeg ikke leve uden mine små notesbøger fra Muji (et must besøg når jeg er i London). De er bare så gode til at skrive idéer ned i, og så er de super praktiske fordi de er så små, at de altid kan være i min taske – også i min clutch.

Snup tippet: Har du også en lille notesbog i din taske, så du altid kan skrive små som store idéer ned?