DIY: MT tape faner

februar 29th, 2012

MT tape er helt fantastisk. F.eks kan det bruges til at lave dine egne mapper med faner.

mt tape faner

Snup tippet: Her har jeg brugt en bog fra Ordning & Reda og øverst på enkle sider, jævnt fordelt i bogen, har jeg sat masking tape på. Du behøver ikke nødvendigvis at bruge masking tape, men det gode ved MT tape er, at det er let transparent, det er nemt at skrive på og så fås det i skønne mønstre og farver.

Jeg skal bruge bogen til at indsætte indretningsidéer, idéer til hvordan jeg kunne tænke min stue, mit køkken osv indrettet – altså en bog fyldt med det jeg elsker.

Naturlig og organisk knage

juni 27th, 2011

Hold da op – jeg er imponeret!

Hvis du har læst med her på bloggen længe, så kan du måske huske, at jeg har Muuto Dots i entreen. Jeg synes stadig, at de er fantastisk flotte – selv om de kun engang i mellem titter frem bag jakker og hatte. Men nu har de skønne dots fået en ven – en helt fantastisk knage

Krestens_knage1

Det er min kæreste der har tryllet knagen frem af en gammel gren fra haven – wauw wauw jeg er så imponeret (og så synes jeg også, at det er ret maskulint at han bare lige sådan gør det… ummmm love it).

Jeg er vild med knagen, selvfølgelig fordi det er min kæreste der har lavet den, men også fordi den er naturlig, organisk og rå på samme tid. Synes at den passer helt perfekt til Muuto knagerne.

Nå ja, og her kan du så se hele årsagen til at han lavede knagen

Krestens_knage2

- vi manglede et sted til at opbevare/hænge vores tasker.

Snup tippet: Inden du smider noget ud, så tjek om der kan være andre anvendelses muligheder for det. Dit affald kan ske at have værdi.

?: Har du også prøvet at mærke den fede følelse af at have været kreativ og gjort det selv? Eller ville du bare ønske at du kunne (som nogle gange bare handler om at få det gjort) ?

Hay: Blocks

maj 17th, 2011

Puderne fra Casa de Luxe og de etniske tæpper kan sagtens mixes med en mere enkel og nordiske stil. F.eks de her blocks fra Hay, som jeg lige har købt i “min” webshop. De er så fiiine.

Hay_blocks

Elsker at de er så enkle, kassernes kvalitet og selvfølgelig de lækre farver. Faktisk bliver kasserne kun endnu skønnere ved at mixe farverne/kasserne.

Snup tippet: De klassiske Ikea kasser har virkelig fået en konkurrent her. Kasserne fra Hay er nemlig også “saml-selv” kasser, bare meget nemmere at samle (de samles med magneter), og så er Hay kasserne tusinde gange flotter og i meget kraftigere kvalitet +++ de er også til at betale!

Et opbevaringstip

februar 10th, 2011

Dorthe fra ‘Dorthes roderier‘ har været så venlig og spørge, om jeg vil gæsteblogge om et opbevaringstip. Det gør jeg i dag, og du kan læse med her

DortheMey_blogbanner

PS.: Vil gerne afsløre at det har noget med opbevaring af tøj og sko at gøre – jeg viser mit walk-in klædeskab frem!

Monocle #2

august 26th, 2010

Det var egentlig lidt frækt af mig at skrive om en avis, som det nærmest er umulig for dig at få fat i, beklager. Men faktisk kan du læse lidt med på Monocle’s website.

Se f.eks. artiklen “50 things to improve the way you live

Monocle_50_things_to_improve

Et af eksemplerne er en “Seven-day chest” – lidt ligesom Stella McCartney lingeri garderoben, som jeg skrev om her.

Monoccle_Seven_Day_Chest

Snup tippet: Få en bid af Monocle Mediterraneo avisen online og tjek blandt andet tip nr. 11, 32 og 33. Jeg selv må heller tjekke tip nr. 29 ud – det er nemlig et cykel tip!

Er der nogle af de 50 ting, som du synes er særlig interessant? (41-50 bliver offentliggjort i morgen)

Audrey Hepburn #1

juli 26th, 2010

Svenske Minus-tio har lavet en taburet, som de har opkaldt efter Audrey Hepburn, og jeg kan egentlig godt se hvorfor – den er let, elegant og med enkle detaljer (og så findes der jo også nogle klassiske billeder af Audrey i rollen som Holly Golightly, hvor hun sidder på en taburet – tror også at Minus-tio har fundet lidt inspiration der).

Minus_tio_Audrey

Minus-tio har også lavet et opbevaringsmøbel, som de kalder for ‘Object’, men den synes jeg faktisk, at de skulle have kaldt for Miss Golightly. Jeg kan nemlig lige forestille mig den i Holly Golightly’s lejlighed i filmen ‘Breakfast at Tiffany’s’

object_large_1

Der er bare så meget fest, glade dage, lethed, ekstravagance og lidt skørhed over møblet, at jeg tænker Holly Golightly – og det hjælper selvfølgelig også på Holly Golightly-stemningen, at Minus-tio har indsat bobler på produktbilledet…

Snup tippet: Audrey stolen og Object (Miss Golightly) opbevaringsmøblet kan i øjeblikket ses live i form/design center i Malmø

Nye dåser – som meget nemt kan blive dine

juni 17th, 2010

Jeg synes, at det er SÅ fedt, når designere lægger deres nye designs ud på bloggen. Lige nu har Manostiles lagt tegninger af deres kommende dåser ud, og bare ved at skrive en kommentar om hvilket design man bedst kan lide, og lidt om hvordan man kunne tænke sig at bruge dåserne, så kan man være den heldige vinder af tre dåser – det vil jeg da ikke have noget imod. Hva’ med dig?

manostiles

Jeg er umiddelbart mest til den med grenene/planterne. Jeg kan godt lide det enkle fine udtryk, som der er i den version. Men faktisk så synes jeg, at sammenspillet mellem de 3 dåser er super fin – så jeg bliver nok nødt til at sætte et ‘I like-kryds’ ved dem alle tre.

Snup tippet: Skynd dig at drop en kommentar her, så det måske er dig, der får tilsendt tre sprit nye designede manostiles dåser. Sidste frist 25. juni.

Flere æsker

juni 3rd, 2010

Jeg kan simpelthen ikke beslutte mig for hvilken farve, der er min favorit blandt de nye æsker fra Manostiles. Har egentlig tænkt at jeg var mest til den grønne, men de her to farver er der også meget lækre

Manostile_Boks

Der er faktisk endnu flere farver at vælge i mellem, så hvis du ikke allerede har set de nye farver, som snart kommer fra Manostiles, så kan du tjekke dem alle ud her

Lad mig høre hvad der er din favorit?

Gratis æsker

juni 1st, 2010

Måske kender du allerede Minimega og hvis ikke, så vil jeg helt klart anbefale at du tjekker dem ud. De laver super lækkert grafisk design, og for ikke så længe siden lagde de faktisk et link ud til gratis download af de her meget fine æsker

minimega-favor-box

Foto lånt af Minimega

Hvad siger du så – er de ikke lækre? De kan jo faktisk bruges til at lave din egen lille ugedag-trusse-luksus-garderobe, som jeg skrev om i går.

De er selvfølgelig ikke helt så praktisk som en samlet æske med skuffer, så jeg har nævnt idéen til Heidi fra Manostiles, og måske vil de gribe idéen og få en lingeri-æske produceret.

Tænker at jo flere som er interesseret, jo stører chance er der for at Manostiles producerer æskerne, så vil du være interesseret i en lingeri-æske?

Giv mig bare besked ved at skrive en kommentar til dette indlæg, så skal jeg nok sørge for at presse på hos Manostiles.

Lingeri garderobe

maj 31st, 2010

Ja hvad er det? Det er simpelthen den fineste æske med 8 skuffer, hvor der i hver skuffe er et par små fine trusser. Et par til mandag, et til tirsdag og så videre. 7 dage, 8 skuffer – ja det hænger jo ikke sammen, så den 8. skuffe er til ‘Bits & Bobs’ og det er kun fantasien der sætter grænser for hvad den kan bruges til.

Stella_McCartney_Lingeri

Jeg synes simpelthen at æsken er så fantastisk, og er helt klart det mest luksuriøse køb jeg gjorde i London.

Snup tippet: Egentlig kan du lave din egen lingeri garderobe æske. F.eks. 7 små æsker i forskellige farver – en farve til hver dag. Det lyder måske lidt overkill, men jeg vil garantere dig, at du får en følelse af luksus, når du tager det du har på inderst inde.

Vil du også have din egen lingeri garderobe?