Pimp din dør

Jeg kan virkelig godt forstå at Ferm Living har vundet magasinet Wallpapers award for deres fine tapet. Det er så flot.

Men det kan altså bruges til andet end at sætte på væggene.

I mit sidste indlæg så du, at jeg har lavet en stjerne og en “vifte” af Ferm Living tapet. Men jeg har også lavet en dør-uro af tapetet.

pimp-din-dør

Snup tippet: Det er super nemt at lave en dør-uro og sætte lidt personlig præg på din dør. Du skal bruge smalt silkebånd, papir med mønster eller i forskellige farver og lim. Klip dine ønskede former i papir x2 – så du får en for- og bagside. Lim stykkerne sammen om snoren og så er du færdig.

Firkanten, trekanten og cirklen, som jeg har brugt, er klippet ud af en pose fra Amazing Space og tapetet fra ferm living. Silkebåndet er blot en rest af silke gavebånd.

Velkommen hjem

Tja… den her krans burde vel være taget ned for ca. en måned siden!

julekrans

Men det er den ikke, og jeg tror den bliver hængende indtil det holder op med at være så pokkers koldt. Det bedste ved at komme hjem i øjeblikket, er naturligvis at komme hjem til noget varme, men det er faktisk også rigtig rart at komme hjem til hygge og det personlige touch, som gør et hjem til et hjem.

Snup tippet: Hvis du ikke har et dørskilt på døren, så kan du hænge noget andet op på døren, som kan give din hoveddør et personligt præg. Kransen, som jeg har lavet, giver nok lidt for meget julestemning, men prøv f.eks med et foto i ramme eller nogle wall(dør)-stickers. Tro mig, det er så dejligt at komme hjem til noget personligt.

PS.: Stjerne-viften på kransen har jeg lavet ud af tapet fra Ferm Living.