Casa de Luxe 2

Jeg er gået Casa de Luxe amok! Måske fordi at navnet passer helt naturligt til mit hjem… Nej det er ikke det. Det er det, at jeg faktisk rigtig godt kan lide stilen – selv om jeg normalt er til et meget enkelt og grafisk look.

Men som det er, når man flytter sammen med en anden, så påvirker man hinanden, og min kæreste har påvirket mig med hans tæpper og en mere etnisk stil. Og de her puder fra Casa de Luxe er altså helt perfekte til vores hyggekrog på hemsen

Casa_de_luxe_puder

Snup tippet: Hvis du også gerne vil have en lidt mere etnisk stil i dit hjem, så kan jeg anbefale Casa de Luxe. Jeg synes nemlig at det er lige tilpas etnisk samtidig med, at det også er enkelt og i afdæmpet farver – kan sagtens mixes med en nordisk stil.

PS. Det er i øvrigt Naja Munthe fra Munthe plus Simonsen, som står bag Casa de Luxe designet

PS PS. Jeg har naturligvis købt puderne hos Bahne, hvor jeg arbejder og ja, jeg ved godt at de ikke er kommet på min – øh Bahnes – online shop endnu. Men jeg arbejder på sagen…

Shopping i Malmø

Home Sweet Home – så er jeg tilbage fra Malmø og vil lige dele et par design shopping tips med dig.

David design – Moderne design. Bl.a puf fra Donna Wilson
Olsson & Gerthel – Også moderne design. Bl.a Organic Chair fra Eames og Saarinen – som var på udsalg…
DesignTorget – Design accessories, men der er også et eller andet spøg og skæmt over butikken

Shopping_Sverige_Malmo

Både David design og Olsson & Gerthel havde i øvrigt også det lækre DePadova skrivebord som jeg skrev om her.

Snup tippet: Priserne på ‘klassiker’ virker umiddelbart til at være justeret i forhold til den svenske krone, så der er ikke så meget at spare – med mindre der er udsalg. Så du skal primært tage til Malmø for at finde det, som vi ikke lige har i Danmark og så selvfølgelig for hyggens skyld.