Romantisk have uden jord

iiiiihh det er en fin parasol!

Droog Parasol

Parasollen er designet af Chris Kabel fra Droog, og det er virkelig en fin idé at designe den som et træ. Det er jo virkelig skønt at sidde i skyggen af et træ, hvor solstrålerne flimrer let igennem grenene – kan sagtens forestille mig, at det må være samme fornemmelse at sidde under Droog parasollen. (Bemærk det let transparente stof i parasollen).

Og læg lige mærke til fuglen på toppen – så fin.

Jeg er også vild med den her gynge, hvor man kan putte jord og frø i sædet. Det kan virkelig blive en romantisk gynge – love it!

Droog_gynge

Snup tippet: Med Droog parasollen og gyngen kan du få skøn og romantisk have-stemning – også selv om du “kun” har en gårdhave. Så hvis du savner have, poesi og romantik, så er Droog parasollen og gyngen måske lige noget for dig. Parasollen kan bl.a købes her (fås også i hvid) og gyngen kan købes her.

Indgang – del 1

“Lille romantikker” var ordene fra min kæreste, da jeg var i gang med at sætte blomster på hegnet langs banen – altså det hegn som er langs stien ned til kolonihaven – altså vores indgang.

Indrømmer at det er super romantisk at gøre det og måske en smule naivt, for det holder nok max i et par dage. Jeg kunne bare ikke smide de syrener ud, som var klippet af, da hækken blev trimmet. Det ville da være en skam og de har så fin en lilla farve.

lille_romantikker

Snup tippet: Hva’ med dig, har du også et gråt og trist hegn, som trænger til lidt kulør og måske romantik?