Flora og skønne detaljer

Er du en af de heldige, som har et magnoliatræ i haven – eller kommer forbi et på vej til job eller hvor dine veje fører dig? Så ved du sikkert hvad jeg taler om, når jeg siger at det er et af de smukkeste træer. Når jeg så ud af badeværelsesvinduet i vores lille hus på Azorerne, så så jeg et magnoliatræ. Magnoliablomsten har et kort liv, men er bare så smuk. Jeg kan godt forstå, at Royal Copenhagen har valgt at bruge magnoliablomsten som et af deres motiver på Flora stellet.

Love it

RC Flora Magnolia

Snup tippet: Jeg tror på, at det er godt for sjælen at have noget smukt at se på, og ikke mindst skal vi huske at lægge mærke til alle de små skønne detaljer, som ofte er lige foran vores næsetip. Er der også nogle skønne detaljer i din hverdag, som du sætter stor pris på? Del meget gerne din/dine skønne detaljer i en kommentar nedenfor.

Det vil i øvrigt heller ikke være tosset af have en Magnolia kop. Hvis jeg havde sådan en, så vil det blive “mors kop”. Tjek selv stellet her: Royal Copenhagen Flora stel. Hvilket blomstermotiv er din favorit?

Jeg MÅ vise dig det her…

Kender du Lolo’s Boudoir? Eller Lone Morch, som fotografen bag de smukke billeder hedder.

Lone tager de skønneste intime billeder, som er så utrolig feminine og i mine øjne poetiske. Jeg ville ønske at jeg en dag turde stille mig foran kameraet, og vise min kvindlige feminine side.

Lone Morch foto

Men Lone gør også noget andet. Hun har et digitalt program, hvor hun hjælper kvinder til at finde deres indre skønhed frem. En guide til at finde tilbage til vores naturlige feminine power – og det har jeg faktisk kastet mig ud i.

Jeg har meldt mig til Lones digitale program: Free Your Sacred Journey. Uuuhh det bliver spændende og også lidt skræmmende.

Hvad med dig? Er du i kontakt med dine feminine sider, og er du god til at udtrykke dem? Hvis ja, så del endelig dine tips og hvordan du udlever dine feminine sider.

Snup tippet: Hvis du , som jeg, godt gad at være lidt mere i kontakt med din naturlige feminine power og vise det, så tjek lige linket her: Lone Morch – Free Your Sacred Journey

Og se også hendes billeder under Lolo’s Boudoir her

Tak for lån af foto fra www.lonemorch.com

Det helt rigtige farvevalg

Som du nok har opdaget, så sætter jeg stor pris på, at der er gjort noget ud af indpakningen, at det jeg har omkring mig, er lige præcis det jeg elsker og det gælder altså også, for det jeg indtager.

Så jeg drikker kun god kaffe!

Og det synes jeg faktisk at jeg får med en Nespresso maskine + det er så nemt at få en god kop kaffe.

Jeg har valgt en Nespresso CitiZ, selv om der faktisk findes en ny og bedre model, Pixie. Men stor fejl – den kan man ikke få i creme farvet! Det går jo ikke, for i min verden er den creme farvet (lidt retro look) helt klart den flotteste.

nespresso

Snup tippet: Nespresso maskinen skal stå fremme, ellers samler den bare støv i skabet og hele det nemme koncept falder lidt til jorden. Derfor skal den naturligvis være smuk at se på.

Så hvis du går og overvejer at købe en espresso maskine, der NEMT kan lave espresso, latte, cortado, lungo og hvad de ellers hedder, så kan jeg anbefale dig at købe en Nespresso maskine – I lige præcis den model og farve du bedst kan lide at se på.

Skønhed er vigtigt!

Bonus tip: Jeg har læst på bloggen beautyspace at kaffegrums er godt at scrubbe hænderne med, så du får bløde og lækre hænder. Så hvis du har en Nespresse maskine, er det bare med at klippe låget af kaffekapslerne efter brug – så har du nemlig en tilpas mængde kaffegrums til at lave din egen håndscrub. Det virker.

Danish design I would die for

Kære Finn Juhl,
Du har ikke levet forgæves…

Ja hvis jeg kunne, så ville jeg sende et langt takkebrev til Finn Juhl for at designe så smuk en sofa til vores hjem. Jeg bliver virkelig blød i knæene, hver gang jeg ser den, og nu har jeg været en tur forbi Illums Bolighus for at prøve den af.

Det er faktisk lidt pinligt, for jeg smed skoene og prøvede alle mulige sidde-ligge-muligheder af. Ja faktisk spurgte jeg ekspedienten, om han ikke ville sidde ved siden af mig – bare så jeg kunne tjekke, om det ville være ok at sidde ved siden af en anden i sofaen, og det er altså ikke et nyt scoretrick jeg har fundet på – det ER en meget lille sofa!

Nå ja jeg har jo ikke fortalt dig hvilken sofa det er, jeg taler om… Det er ‘Poeten’, og her er lige et par billeder fra Finn Juhl kataloget og fra illum. Er den ikke bare fin?

Finn_Juhl_Poeten

Hvis det ikke var fordi, at det vil være et gevaldigt indhug i min opsparing, så havde jeg købt den på stedet. Nu går jeg så bare og diskuterer lidt med mig selv og finder på alle mulige gode grunde til at købe den. F.eks. “det vil jo være en ret god investering – klassisk design kan altid sælges igen” og “behøver jeg nogen anden bedre grund end, JEG ELSKER DEN” ?

Næ, jeg vil dø for den, så næste step er at beslutte mig for farver, og hvilken slags stof den skal være lavet i.

Snup tippet: Har du også et drømme møbel, som du går og finder gode grunde til at købe? Behøver du andre grunde end at du virkelig – virkelig elsker den?

Hurraaa mere skønhed og luksus

Jeg har lige set den her vinskænker/prop i kork hos Normann Copenhagen, og den synes jeg faktisk er rigtig fin – men jeg vil bare ikke bruge den til vin.

Jeg mangler nemlig en olivenolie-skænker til min olivenolieflaske. Altså bare til den helt almindelige økologiske olivenolie fra urtekram. I øjeblikket har jeg en eller anden lousy skænker, som slet ikke lever op til min “live with what you love’ overbevisning.

Så tak normann, fordi I er med til at skabe mere skønhed og luksus i mit hjem.

prop-pour-open

Skab stemningen: Står du også lige og mangler en elegant skænker/prop til dine vine?  eller som mig til olivenolieflasken? Jeg kan næsten ikke vente med at få fingerne i den, for jeg har virkelig været på jagt længe.

Den kan købes online her