Industriel kærlighed

En anden ting jeg virkelig kommer til at savne fra min gamle lejlighed, er mine elskede industri metalskabe.

Metalskab

Jeg synes, at de er så super fede, men de passer bare ikke rigtig til mit nye hjem.

Så indtil videre har den nye lejer af min lejlighed lånt skabene, og så satser jeg bare på, at jeg får plads til dem næste gang jeg flytter. Ud skal de i hvert fald ikke.

Skabene har oprindeligt været brugt af bankbetjentene i Jyske Bank, hvor jeg for meget lang tid siden arbejdede (altså ikke som bankbetjent…). Hver gang jeg så skabene, gjorde jeg tydeligt opmærksom på, at de der skabe måtte de ALDRIG smide ud – og det gjorde de heldigvis ikke.

Snup tippet: Hvis du arbejder eller har adgang til virksomheder, som måske ikke har alt interiør opdateret, så tjek lige hvad der gemmer sig rundt i krogene – måske kan du være lige så heldig og finde guld, blandt det andre er parat til at smide ud.