Nyt på menuen 2

Jeg er overbevist om at fornyelse er super godt for udvikling af kreativiteten og for humøret.

Så i mit ‘nyt på menuen projekt’ har jeg helt klart tænkt mig, at kaste mig ud i den nye Raw Food verden. Kogebøgerne står allerede og venter på mig i køkkenet…

Raw_Food

Og som du kan se, så har jeg også tænkt mig at lave raw cakes. Det lyder måske lidt hippie-agtigt at lave kager med rødbede og gulerødder, men jeg har smagt kagerne hos The Raw Tribe og hos en af mine veninder – de smagte sååååå godt.

Ummmm glæder mig til at komme i gang selv.

Er du også med på RAW bølgen?

Raw Food Links: Caroline Fibæks blog eller læs her hvad Raw Food egentlig er

Nyt på menuen

Hende her lå heldigvis på mit frokostbord i går

Lone_Kjaer

Et af mine nytårsforsæt er nemlig, at jeg skal lave en ny ret hver uge. Dvs. jeg burde på nuværende tidspunkt have lavet 3 nye retter. Ups ups ups – jeg er allerede bagud på point!

Eller det var jeg, indtil jeg fandt Lone Kjærs ‘Sund på den fede måde’ og er blevet inspireret til at lave nogle nye retter. Faktisk 2 nye retter!

Jeg har lavet den lækreste perlebygotto med gremoulata (bare navnet burde give dobbelt point) og en lækker appelsinsalat, som jeg godt nok selv videreudviklede på (så måske også et point for kreativiteten…)

Jeg synes at det er super hyggeligt at lave nye retter – det er bare så meget mere motiverende, jeg lærer en masse af det og så er det jo altid spændende hvad resultatet bliver… Kan kun anbefale dig at sætte lidt nyt på menuen.

Snup tippet: Tjek f.eks Lone Kjærs blog for inspiration til opskrifter

Jægersborggade – CMYK kld

I går var jeg til “Late night” i Jægersborggade, og med dette indlæg vil jeg afrunde min lille mini føljeton om Jægersborggade. Vil dog ikke afvise at der kan komme mere om gaden på et senere tidspunkt, for det er godt nok en gade, hvor der sker vanvittig meget. F.eks. ved jeg, at Meyer snart åbner bageri i gaden – det glæder jeg mig til.

Punktum for denne gang skal sættes med CMYK – stedet at gå hen når du vil have kreativt grafisk kunst og illustrationer på dine vægge.

CMYK har nemlig lavet det fantastiske koncept, at kreative illustratorer kan sælge deres kunst igennem CMYK. Nogle billeder er håndlavet og unikke, men det primære koncept hos CMYK er faktisk, at der er et helt udvalg af billeder, som du bare får printet i butikken. En super måde at få lidt “unikt” kunst til en god flad pris.

En dag hvor jeg har lidt mere tid, vil jeg i hvert fald bladre mig igennem det store udvalg af illustrationer.

CMYK_kld_print

Når du er i butikken, så tjek også lige “kontoret”, hvor alt har fået en overhaling med grå maling. Ikke noget jeg vil anbefale dig at gøre derhjemme, men hos CMYK er det ret funky (skal ses i virkeligheden).

CMYK_kld_kontor

Snup tippet: Hvis dine vægge trænger til nyt liv, så smut forbi CMYK i Jægersborggade. Du kan også følge med på deres blog.

Jægersborggade – Homemade Records

Et andet skævt indslag i Jægersborggade er Homemade Records. En butik hvor 10 unge musiker er gået sammen om at sælge og formidle deres egen musik og lave nyt musik sammen. Super idé.

Men det er ikke kun med konceptet og musikken de er opfindsomme. De har nemlig sat en temmelig tjekket finerplade op på en af deres vægge. Nu er det jo ikke fordi finer i sig selv er særlig tjekket, men når der er sådan en grov struktur i pladen, som hos Homemade Records, så bliver det ret tjekket.

Homemade_Records

Måske er det ikke lige det du vil sætte op i stuen derhjemme, men jeg synes at det er super godt tænkt og et sjovt alternativ til tapet.

Snup tippet: Hvis du har et rum/en væg som trænger til et anderledes indslag, så tjek om Silvan eller lignende har en rest finer med grov struktur – jeg forestiller mig at det må være ret billigt.

Hvis du er til nyt innovativ jazz, så kan du skrive dig op på Homemade records mailliste og blive opdateret på, hvornår der er nyt musik på vej, og ikke mindst hvornår de har koncerter/events i butikken – jeg har skrevet mig på listen.

Formland 2 – de nye farver

På formland er der en trendzone, som viser hvad trendforsker Anette Eckmann mener bliver “det nye”. I følge hende, så er det disse jordfarver, som vil være de nye farver

Formland_farver

På billedet er det farvekort for maling, men jeg stemmer nu ikke for, at vi maler vores vægge, bare fordi moden siger “nu er det støvet rosa der er ind”. Jeg går ind for, at du skal bo med det du elsker og så løbende lave små ændringer i dit hjem.

Hvorfor? Ja fordi det giver følelsen af fornyelse og nyt liv. Det gør at dit hjem er spændende og afspejler hvad du synes er fedt lige nu.

Snup tippet: Jeg bliver helt klart påvirket af moden, og hvis du også gør det, så kan du godt forberede dig på at få lidt jordfarver ind i dit hjem.

Hvad synes du om “den nye farveskala”?

Moodboards

Jeg elsker moodboards – de er så hyggelig, og jeg elsker at blive (for)ført hen i en bestemt stemning. Se f.eks. de her udsnit fra et moodboard, som i øjeblikket hænger i vinduet hos Baum Und Pferdgarten

baum_und_pferdgarten_Moodboard3

baum_und_pferdgarten_Moodboard2

Det er sneak preview på Baum Und Pferdgartens efterår/vinter kollektion, og de bruger selvfølgelig moodboarded professionelt, men hey det er jo bare en opslagstavle, og du kan sagtens lave din egen.

Her er et udsnit fra mit moodboard – gider ikke kalde det en tavle, det lyder bare for fladt

moodboard

Snup tippet: Med et moodboard kan du på en super nem måde skabe lidt personlig stemning i dit hjem. Hæng ting op som inspirerer dig fra blade, kort du finder på cafeer, noget fra ferien og alt muligt andet, som du bare synes er fedt eller giver mening for dig.

Mød Terese

Jeg synes lige du skal møde Terese – hun har nemlig lige opgraderet den her med lyst kærnelæder

Terese_1

Terese er i lære som møbelpolstrer hos Martin Hertz fra ‘Hovedsædet‘, og hun er super dygtig (og ja, jeg kender både Martin og Terese – og jeg får ikke noget for at skrive det her, men jeg synes, at de er super dygtige).

Snup tippet: Så jeg kan kun anbefale dig at give dem et ring, hvis du har nogle gamle møbler, som trænger til en ompolstring. F.eks. hvis du har fundet en Arne Jacobsen Svane til en halv tresser på et loppemarked! Eller hvis du er en af den slags, som bare lige finder et designfund i storskrald…

Nyt tøj versus nyt til boligen

Hmm… alle mine overvejelser om jeg skal købe ‘Poeten’ eller ej (den sofa jeg skrev om igår), har fået mig til at tænke over, hvor meget mere jeg går og overvejer nye køb af ting til boligen, end de overvejelser der er forbundet med køb af nyt tøj.

Uden at blinke har jeg lyn hurtigt brugt 500, 600, 1.000 kr på en trøje, men hvis jeg f.eks. ser en smuk krukke, så tænker jeg “ej hvor er den fin, den vil jeg ønske mig…”

Det er jo så tåbeligt, for jeg ved jo, at jeg vil se krukken HVER DAG og netop tænke “ej hvor er den fin“. Trøjen vil jeg kun have på en gang imellem, og jeg vil gerne indrømme, at det ikke er altid, at jeg faktisk har behov for den nye trøje…

Kender du det?

Designers Guild

Jeg vil helt klart anbefale dig at smutte forbi Designers Guild, hvis du er i London. Jeg var faktisk både i butikken på Marylebone High Street og Kings Road – det er måske  ikke nødvendigt, med mindre du, lige som jeg, bare lige må tjekke Tricia Guilds farvekombinationer en ekstra gang.

Jeg er egentlig ikke så meget til alle hendes blomster, men farvesammensætningen er hun helt fantastisk til. Jeg er også ret vild med den nye vintage sofa – især fordi knapperne i ryggen er i en anden farve end selve sofaen. Er den ikke fin?

Tricia_Guild_Vintage

Snup tippet: Det giver en super flot effekt med de farvede knapper i sofaen, så hvis du har en sofa derhjemme, som  trænger til lidt nyt liv, vil jeg helt klart anbefale at skifte knapperne – super billig makeover.

tadaaa…

Så er projekt gul færdig og mit køkken er blevet total muntert – er så glad for at jeg fulgte min trang til gul.

Rullebord_Final

Men med et gult bord blev jeg simpelthen nødt til at justere lidt på de øvrige ting i køkkenet. Min pink skål måtte frem på bordet, og så var jeg altså lige nødt til at investere i et lilla tæppe og en turkis trækasse med teksten ‘fresh lemonade’ – den perfekte opbevaring af alt den frugt jeg bruger til at lave friskpresset juice. Begge fra house doctor

Det føles super rart med de glade farver, og det at så fedt med nyt liv i køkkenet – kan ikke undgå at påvirke mit humør.

Snup tippet: Mal eller flyt rundt på dine ting, og mærk hvor meget ny energi det giver. Læs også her hvad jeg skrev om farven gul.